Stine Pilgaard

Meter i sekundet

    Morten Riis Elkjærhar citeretfor 10 måneder siden
    Jeg elsker min svigerfamilie, men jeg trives bedst i disharmoni mellem syge mennesker. Det er i misforståelsernes verden, jeg har min gang, jeg registrerer konflikter, som andre mennesker trækker vejret. Helt automatisk analyserer jeg et tonefald, bemærker skarpheden i udkanten af en stemme. En såret følelse, en forurettet trækning ved munden, spændte kæber, løftede øjenbryn. Jeg kan glatte ud som ingen anden og afparere uenigheder på subtile måder, egentlig burde jeg have et firma. Min store sorg er, at normale familier ikke har brug for mine ydelser. Jeg smiler og leder efter faresignaler, sidder på spring, klar til at frelse dem fra noget, der aldrig vil ske. Skilsmisser er en by i Rusland, og godmodigheden går sin gang i sofaarrangementerne. Til jul rejser vi hjem til fødegården, og svigerdøtrene fjerner kernehuse og laver æbleflæsk. Vi anretter osteborde med rød og gul peberfrugt og folder servietter med glade nisser på. Jeg tager mig sammen og passer ind, det bedste jeg har lært. Du kan godt, hvisker jeg til mig selv, du er ubevægelig og hvid som en statue, du er et guldindrammet maleri i din farmors spisestue, du er hjorte og skovsøer, vuggende åkander. Du er IKEA, panisk zoom på blomsternes kronblade, dugdråber i solskin, millionvis af reproduktioner. Du er så neutral, at du hænger overalt på verdens hotelværelser, du er det sidste, folk ser, inden de sænker sig ned i badekarret og skærer pulsårerne over, du passer ind i ethvert hjem. Kære David. Det er min lille remse, måske kan den virke for din mand. Vis barmhjertighed. Harmoni falder ikke alle mennesker naturligt.
    Jørgen Munksgaard Rasmussenhar citeretfor 4 måneder siden
    Jeg banker på og går ind i Sebastians øvelokale. Han har optaget lyden af to stykker brød, der hopper o
    Frank Schor Jørgensenhar citeretfor 9 måneder siden
    Eleverne har skraldet otteogtredive kilo brun farin, og det handler kun om opfindsomhed, siger øko­læreren, det er kun fantasien, der sætter grænser.
    Simon Hallenberg Gastelhar citeretfor 4 timer siden
    Kære linedanser
    Komponist: Per Krøis Kjærsgaard, 1998

    Husk

    Simon Hallenberg Gastelhar citeretfor 16 timer siden
    Man er målløs over magtovertagelsen, der er umulig at forestille sig, inden man har været vidne til sit eget fald.
    Heidi Andersenhar citeretfor 3 dage siden
    Hvis jeg forlod min kæreste, ville der ikke gå tre dage, inden han havde lavet en mørk hule i sin seng, og der ville han sidde og ryge cigaretter og spise røde pølser, mens han desperat forsøgte at hente en ny version af Civilization.
    Heidi Andersenhar citeretfor 3 dage siden
    Vi holder sgu da en fest, råbte vi til hinanden, og vi inviterede alle, vi kendte. Så kom mørket snigende. Hver gang et praktisk spørgsmål melder sig, sygner min kæreste og jeg lige så stille hen, noget i os dør, hver gang vi skal foretage os noget konkret.
    Simon Hallenberg Gastelhar citeretfor 6 dage siden
    Når jeg bliver fuld, er det altid tydeligst at se på min pegefinger. Den ryger op i luften, hver eneste gang jeg har ret, og den finder sig ikke i noget. Jeg vakler efter min strittende finger ud i Mylles røgtåger. Jeg skal nok få mit kørekort, råber jeg til Mona, intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet.
    Heidi Andersenhar citeretfor 9 dage siden
    Min kæreste og jeg har næsten hallucinationer på grund af søvnmangel. Når nogen spørger os, hvordan det går, får vi et vildt udtryk i øjnene og begynder på en ret præcis gengivelse af natten. Ethvert emne kan vi dreje ind på søvn. Alle søvnmønstre er forskellige, siger sundhedsplejersken, da vi ringer til hende. Jeg har mistet evnen til at stave, pludselig kan jeg ikke huske, hvordan de mest almindelige ord ser ud. Når min søn endelig sover, drømmer jeg, at han vågner, og jeg styrter hen til tremmesengen med bankende hjerte. Som en søvngænger bevæger jeg mig rundt og farer sammen over små lyde, mens jeg frygter, at verden vælter ned over mig
    Nils Strandbygaardhar citeretsidste måned
    Kære planlægningsheks

    Nu skal det jo ikke handle om mig, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg hører til dem, der har svært ved at få ting gjort. Det skyldes ikke en særlig spontan tilgang til livet, men en blanding af dovenskab og vægelsind. Personligt synes jeg, at nuet er opreklameret. Lev hver dag, som var det den sidste, siger man, men det er noget pladder. Lad for guds skyld være med det. Gaderne ville ligge øde hen, ingen ville tage ansvar for noget. Folk ville blive i sengen hele ­dagen med deres elskede og ryge cigaretter, mens de ringede til deres forældre og tilgav dem alt. Jeg er så træt af nuet, altid er man midt i det, det er nu og nu og søreme også nu. Det er ingen forbrydelse at tænke på morgendagen. Hvis man vil samle sin familie eller en vennegruppe, må man forstå, at det ikke sker tilfældigt. Man træder ikke ind på en café, og så sidder de der pludselig alle sammen og snakker om gamle dage. Jeg har en ven, der hedder Mathias. Han elsker at organisere, og han bliver euforisk, når han gør det. Mathias er et omvandrende initiativ, der bevæger sig målrettet gennem livet. Han vifter med hænderne og skriver lange mails om små detaljer. Når ingen svarer, sender han påmindelser med glade
    Nils Strandbygaardhar citeretsidste måned
    Jeres planer og drømme er den majstang, vi andre danser omkring. Bagefter tager vi hjem, fordi vi har travlt. Så rydder I op, mens I tænker på, hvor sjovt det kunne være at leje kanoer og sejle på Gudenåen i sommeren toogtyve. Af hjertet tak.
    Nils Strandbygaardhar citeretsidste måned
    smileys, vedhæfter vejrudsigter og forslag til fornuftig påklædning. Jeg ved ikke, hvorfor vi altid driller Mathias, men det er nok, fordi det er så nemt. Som mange andre er både min kæreste og jeg magelige mennesker. Vi indtræder i begivenhederne, som om verden var opfundet for vores skyld. Man finder magelige mennesker i alle vennegrupper. Du kan kende os på, at vi altid medbringer chips eller snaps til sammenskudsgilder. Vi er meget sensitive og svarer i sidste øjeblik. Føler, at livet lukker sig, når vi har for mange aftaler. Anser tiden som noget abstrakt, der har sin egen vilje. For os er det svært at forstå noget, som ellers er ret åbenlyst. Uden dato, ingen julefrokost. Det betyder noget, at der bliver pyntet op og arrangeret transport. Vi ankommer med skæve smil, og fordi vi har dårlig samvittighed, bliver vi lidt onde. Ro på battet, siger vi til Mathias, eller hakuna matata. Men noget er værd at huske. Der er en grund til, at det er to tegneseriefigurer, der har lært os det motto. Vores verden er ikke skabt af Walt Disney, stjernerne samler sig ikke til et løvehoved, som fortæller os, hvem vi er, men det gør I. Kære planlægningsheks og kære Mathias. Undskyld. Man driller altid dem med store hjerter. Forbliv ukuelige, ryd min kalender, spild min tid. Jeres planer og drømme
    Palle Rasmussenhar citeretsidste måned
    Jeg træder ud af stationsbygningen i Skjern. Det støvregner, og selv husene virker flade. Se, siger jeg og peger på en bizar bygning. Den ligner
    Palle Rasmussenhar citeretsidste måned
    Kære brevkasse
    Jeg er glad for mit nye job i en mindre it-virksomhed og føler mig også kompetent til at udføre arbejdet. Dog mærker jeg en usikkerhed i forhold
    Henrik Søndergaard Fischerhar citeretsidste måned
    Da Krisser købte Hotel Skjern, var det lige så meget et opråb som en iværksætterdrøm. Det var en forestilling, der voksede, og når hun sad i banken med stjerner i øjnene, fik rådgiverne lyst til at låne Krisser en masse penge, alle ville de med på hendes flyvende tæppe. Da hun ansatte sin køkkenchef, fremviste han et langt og imponerende cv, som hun fejede væk. Kan du gøre dig umage, spurgte hun, og kan du lave en caffe latte uden at brænde mælken på. Ja, svarede han og så hende ind i øjnene, og som alle andre, der betragtede Krisser, ønskede han at gøre hende tilfreds.

    KRISSER

    Henrik Søndergaard Fischerhar citeretsidste måned
    on griber Pia og Maria hver et menukort og bevæger sig i retning af vores bord.
    Henrik Søndergaard Fischerhar citeretsidste måned
    Vi er i mødregruppe, siger Krisser og peger på mig. Tvillingerne siger hej på samme tid, og smilene glider over deres ansigter som forbipasserende tog. Jeg troede, at vi var venner, sige
    Henrik Søndergaard Fischerhar citeretsidste måned
    kørelærer, der hed Mona. Problemet med Mona var temmelig banalt. Hun var ganske enkelt for lækker til at være kørelærer, og jeg var ikke alene om udfordringen. De svedende teenagedrenge, jeg havde teori sammen med, kunne heller ikke fokusere på hendes lysbilledshow. Hun talte så jysk, at hun fik mit århusianske til at lyde københavnsk, hvilket ikke siger så lidt
    Henrik Søndergaard Fischerhar citeretsidste måned
    . Anders Agger vinker, da han triller forbi mig ud mod Herningvej, og jeg når lige at memorere hans nummerplade.
    Henrik Søndergaard Fischerhar citeretsidste måned
    n. Med undtagelse af en frysepizza er det fuldstændig identisk med hans varer. Han ser lidt forskrækket på mig og lægger en pakke flødeboller ved siden af den kommende kålsala
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)