Ann-Elisabeth Knudsen,Karin Svennevig Hyldig

Hallo – er der hul igennem

    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    En fireårig dreng har ganske enkelt ikke synapser og myelin nok derinde til at holde fast i ret mange digitale input.

    PRØV eventuelt at sende beskeden via højre hjernehalvdel ved at gøre den konkret: Tag billeder af hverdagens gøremål, og hæng dem op, find på små sange eller remser om, hvad der nu skal ske, tegn, demonstrér … Måske hjælper det.

    Hukommelsen i højre hjernehalvdel har i hvert fald en betydelig større kapacitet end hukommelsen i venstre. Hos begge køn. Også hos voksne
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    De husker nemlig ikke for godt, de små i børnehaven. I tindingelapperne sidder grundlaget for hukommelsessystemet, og det begynder først nu så småt at myelinisere. Hidtil har det sansede kun opholdt sig midlertidigt (3-4 minutter max) i korttidshukommelsen midt i hjernen og hen over øjnene. Hurtigt ind – hurtigt ud.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    “Tag dine overtræksbukser på,” siger mor. Det er tredje gang, og Peter har da også beredvilligt svaret “ja!” alle tre gange. Han ska’ da nok … Men der sker ikke rigtig noget, eller rettere: Der sker alt muligt andet
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    "I børnehaven styrer pigerne stort set det sociale liv, mens drengene går lidt ensomme rundt, men det skifter ved seks-syv år. Så danner drengene nærmest ‘bander', hvorimod pigerne laver små, intime venindesymbioser" … "Jeg synes, vi skal være glade for, at piger leger som piger og drenge som drenge. Da der er talent knyttet til kønnet, er der på længere sigt store muligheder i samarbejde kønnene imellem"
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    Når vi ser førskolepigerne spankulere rundt på børnehavens legeplads – koste rundt med drengene og instruere rollelege, kan det være svært at fatte, at sådan nogle små, selvtilstrækkelige prinsesser nogensinde kan få behov for mere selvværd. For det er pigerne, der tager teten, giver den som legeinstruktører og styrer rollelegen. De behersker sproget bedst, og deres veludviklede hjerner giver dem det bedste overblik. Men pigernes præferencer er uigennemskuelige. Deres magtspil skjulte. Og deres selvværd skrøbeligt, fordi det hele tiden bliver sat på spil.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    det er især præstationer, der giver status i drengegruppen.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    Så fortæl endelig barnet, hvad der er rører sig, når en krise truer, men gør det simpelt og gentag pointen. Så kan både store og små følge med, blive lidt klogere på livet og stærkere til næste gang…’
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    Desværre virker denne udmærkede mekanisme også på vigtige beskeder som ‘der er FORBUDT at vippe på stolen!’ eller ‘pas på ovnen’. De skal gentages, hvis de skal hænge ved. Mange gange. Med fuld øjenkontakt. Og gerne kropskontakt.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    Klar besked om, hvad der er ved at ske, hvad det kommer til at betyde i hverdagen – det har alle børn krav på. Store som små.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    Der findes kun én medicin mod sådan nogle vrangforestillinger: En rolig, fornuftig snak. Helst flere. God tid med en kærlig voksen, der kan lytte og forklare i øjenhøjde, mane skyldfølelsen i jorden uden at sende aben videre til far eller mor.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    Find ud af, hvornår lige netop dit barn har lyst til at snakke: Lige før sengetid måske? Eller inden I siger farvel i børnehaven? Samvær ‘på lånt tid’ tæller som et privilegium. Når tiden ret beset er inde til at sove, indordne sig eller andet i dén stil, bliver de fleste børn motiverede til at snakke.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    For sprog heler. Ordene har en helt unik terapeutisk kraft – stort set al terapi handler om at sætte ord på. Der er bare ikke så mange af dem i et lille barns vokabularium.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    Selv som voksne – årtier efter forældrenes brud – nærer mange skilsmissebørn et hemmeligt håb om at kunne genforene den biologiske familie. Det sundeste valg for dit barns psykiske udvikling er derfor stort set altid sandheden. Sæt ord på den og – hvis den er lidt svær at fatte; gentag. Igen og igen: “DU er vores første prioritet, men vi flytter ikke sammen igen. Far har fået en ny kone. Mor har også lige haft en kæreste … vi bliver aldrig mere til en familie, men vi elsker dig, og vi vil holde sammen om dig, så du får det godt”.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    I en femårigs egocentriske bevidsthed er det logik for perlehøns, at “hvis mor ikke kommer, som hun lovede, er hun nok blevet ædt af indianere, fordi jeg ikke huskede at lukke lågen …”
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    vi hjælper dem på vej, når vi taler om alle mulige følelser med vores børn. Det værste er nemlig ikke, hvad vi siger. Det værste er alt det, vi IKKE SIGER: halvkvædede viser, omskrivninger, fortielser og løgne sætter uforudsigelige kædereaktioner i gang i førskolebarnets magiske og uerfarne bevidsthed.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    At tvinge børn ind i de voksnes verden, inden de er klar, er et overgreb. Og som i Dibs’ tilfælde kan det få groteske konsekvenser for såvel den motoriske som sociale udvikling ... Men det kræver altså ret tykhudede forældre …
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    Teoretisk set og med stor tålmodighed er det altså muligt at manipulere tre- til seksårige til at lære en hel del. Ellers søger de selv den viden, de har brug for. Går vi for hårdt til dem, skal de nok gøre vrøvl. Uheldig adfærd som spisevægring, urolig nattesøvn, hysteriske anfald o. lign. i denne alder bør altid udløse spørgsmålet ‘går vi for hårdt til ham/hende? Er vores barn presset for tiden?’ Ofte skal tøjlerne bare slækkes lidt. Så vender harmonien tilbage.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    Og hjernen har en mirakuløs evne til at holde sig selv i balance. Når den bliver bombarderet med stresshormoner som adrenalin og noradrenalin, koncentrerer den sin energi. Lukker af for de synapser, der sender og modtager tankeimpulserne. Det er det, der sker, når vi desperat forsøger at huske et navn: Jo mere vi prøver, jo mere umuligt virker det. Der bliver helt blankt på skærmen deroppe – ingen forbindelse. Så sætter man sig hen og ser tv eller slapper af med avisen og lige pludselig – PLING! – så er den der. Med en halv times forsinkelse. Hjernen kan sagtens rode arkiverne igennem, uden at bevidstheden aner en pind om det, men den går i stå under pres.
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    pædagogerne ved godt, at lyst er nøgleordet for stort set al vellykket læring i barneårene
    Anders Portefée Nørgaardhar citeretfor 3 år siden
    Børnehavebørn er videbegærlige og lærenemme. Men de har deres eget pensum. I det øjeblik, vi begynder at presse, bliver det lynhurtigt for meget.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)