Jeg tror, at voksne med tiden må blive slidt ned på en eller anden måde, ligesom klipperne ude ved havet, men at de bliver ved med at være dem, de er, blot langsommere og mere grå med de der sjove, lodrette rynker foran ørerne. Men unge ændrer sig fra den ene uge til den anden. For at kende os, skal man løbe ved siden af os, ligesom når man prøver at råbe til en ind ad vinduet på et kørende tog.