bookmate game
Abraham Verghese

Knivens æg

”Efter otte måneder i dunkelheden i vores mors skød kom min bror Shiva og jeg til verden sent på eftermiddagen den tyvende september i det herrens år 1954. Vi drog vores første åndedrag i knap to en halv kilometers højde i den tynde luft i Addis Abeba, Etiopiens hovedstad.”
Tvillingebrødrene Marion og Shiva Stone er frugten af et dramatisk og forbudt kærlighedsforhold mellem en indisk nonne og en britisk kirurg, som begge arbejder på Missing — et hospital drevet af nonner i Addis Abeba. Fra den dag brødrene fødes på missionshospitalet har de kun hinanden: Moren dør i barselssengen, og faren forsvinder sporløst. Mellem brødrene opstår et stærkt bånd, ikke mindst på grund af deres fælles lidenskab for medicin og lægegerningen. Men deres opvækst er ikke udramatisk i et Etiopien, der befinder sig på randen af revolution og kaos. Det bliver dog ikke politik, men kærlighed til den samme pige, Genet, der splitter brødrene og tvinger Marion til at flygte fra sit hjemland. Han tager til New York, hvor han søger tilflugt i sit arbejde som læge på et overfyldt og underbemandet hospital i Bronx’ slum. Da fortiden indhenter ham, tvinges han til at lægge sit liv i hænderne på de to, han stoler mindst på i hele verden — faren, som forlod ham og broren, som forrådte ham. Knivens æg er en uforglemmelig rejse gennem én mands helt specielle liv. En fortælling, der spænder over tre kontinenter og fem årtier — om fædre og sønner, læger og patienter, svigt og selvopofrelse, hjem og eksil.

768 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2023
Udgivelsesår
2023
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Erik Johansen Jappehar delt en vurderingi går
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig

Citater

  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 6 dage siden
    Ghosh sukkede. „Jeg håber, at I en dag vil forstå dette, lige så klart som jeg gjorde i Kerchele. At nøglen til vores lykke ligger i at tage ansvaret for ens egne tøfler på sig, ansvaret for hvem man er, hvordan man ser ud, ens familie, de talenter man har, og dem man ikke har. Hvis man bliver ved med at insistere på, at ens tøfler ikke er ens eget ansvar, så dør man utilfreds og bitter med følelsen af, at tilværelsen skylder én noget. Ikke blot vores handlinger, men også det, vi ikke gjorde, er vores skæbne.“
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 10 dage siden
    Da vi blev født, var sygeplejeeleven endnu ikke fyldt atten og havde en kedelig tendens til at forveksle patientpleje med samvittighedsfuld, minutiøs journalføring (noget Matron til gengæld satte pris på).
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 12 dage siden
    Jeg voksede op, og jeg fandt mit formål, og det var at blive læge. Min hensigt var ikke så meget at frelse verden som at frelse mig selv. Få læger vil indrømme det, specielt ikke de unge, men ubevidst tror vi, når vi vælger denne profession, at arbejdet med at helbrede andre kan hele vores egne sår. Og det er muligt. Men det kan også rive op i sårene.

På boghylderne

  • Marianne Hansen
    Blandede romaner
    • 92
    • 3
  • Jørn Møller Christoffersen
    Inspiration
    • 141
    • 1
  • Peter Helmut Larsen
    Hanne
    • 40
  • Anne Lis Jeppesen
    aj
    • 230
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)