«Hun hed Isabelle. Min pubertets Kunigunde. Den mest uopnåelige, naturligvis, det er altid den samme historie. Hendes mor var italiensk, hendes far en af disse hastigt forbifarende, forsølvede rigmænd, man kun ser i glimt i meget lange vogne, og for at intet skulle mangle, boede de i en af kæmpevillaerne på Kystvej i Hornbæk, kort sagt: den hele affære var umuligt.
Situationen var sommeren 1938. En skrækkelig sommer med filipenser og kropsligt aldeles usammenhængende… Det så håbløst ud. Isabella var meget smuk, og det vrimlede i Hornbæk med meget smarte fyre…»
Erindringsglimt fra forfatter Hans Jørgen Lembourns nordsjællandske ungdom fra årene før og under 2. verdenskrig. Det er fortællingen om hormoner, om en erotisk stemthed, der netop er slået an, og om en tid, hvor alle disse uskyldige følelser blander sig med trangen til at gøre oprør mod forældrene, mod den tyske besættelsesmagt og mod alle, der lod krigen blive en realitet.
Hans Jørgen Lembourn (1923–1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen “Sandhedens forbandelse”. Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946–49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964–77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971–81) og sad i Dansk Kunstråd (1978–87). nHans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.nn
