Onsdag aften den 6. april 1994 i den afrikanske stat Rwanda: Et folkemord bryder ud, hurtigere og blodigere end noget andet i nyere tid. I løbet af 100 dage bliver en million mennesker dræbt, ofte af deres naboer og egne familiemedlemmer. Mordvåbnene: Macheter, spyd, køller, skruetrækkere. Det internationale samfund ser passivt til, og den tilsendte FN-styrke på 2.500 mand beordres ud af landet. Øjvind Kyrø, erfaren og respekteret dansk udenrigsreporter, var blandt de få journalister, der oplevede rædslerne på nært hold. Ti år senere er han vendt tilbage til Rwanda for at afdække folkemordets anatomi. Bogen beskriver, hvordan en lille elite planlagde folkemordet for at beholde magten. Efter et attentat på præsidenten gik massakrerne i gang. Hver morgen opfordrede studieværten i radioen befolkningen til at ”arbejde” — kodeordet for at myrde. Men bag de lukkede døre i FN skete der ingenting, og FN-general Roméo Dallaire måtte gang på gang se sine anstrengelser for at standse myrderierne løbe ud i sandet. Blandt andet fordi pressen, hjælpeorganisationerne og stormagterne svigtede Rwanda — og deres egne idealer.
