Grundlovsdag 1915 marcherede tusindvis af kvinder i sirlige rækker mod Amalienborg. Unge som gamle var de mødt op for at markere, at årtiers kamp for kvindelig valgret var slut. Vejen til stemmeurnerne var brolagt med mistro og tvivl om fruentimmernes politiske formåen. Men med den kommunale valgret i 1908 rakte man kvinderne en lillefinger, og under indflydelse af ægteparret Matilde og Fredrik Bajer og andre ihærdige kvindesagsforkæmpere væltede modstanden mod kvindelig valgret som dominobrikker. Grundloven fra 1915 huskes i dag som kvindernes grundlov. Spørgsmålet om medborgerskab og ligestilling er dog stadig lige aktuelt. Især for borgere uden indfødsret og under værgemål, som stadig står uden valgret til Folketinget.
Sæt kryds ved Nina Javette Koefoed, historieprofessor og afdelingsleder på Aarhus Universitet.
