bookmate game
Bøger
Eline Boisen

Eline Boisens erindringer. Bind 1

Eline Boisens 1800-tals-erindringer giver et enestående indblik i et kvindeliv i 1800-tallets Danmark. I de 48 tætbeskrevne stilehæfter, hun før sin død overdrog til sine børn, skildrer hun barndommen i Norge, ungdommen i København, ægteskabet med præsten F.E. Boisen og et liv, der var præget af børnefødsler og dødsfald.
Første bind løber fra 1813 og frem til 1844.

Eline Boisen (1813–1871) var en dansk præstekone, der fra midten af 1850’erne nedskrev sine erindringer. Kort før sin død overdrog hun 48 tætbeskrevne stilehæfter til sine børn, og i 1985 udgav hendes kvindelige efterkommere et uddrag under titlen «… men størst er kærligheden». Først i 1999 udkom erindringsværket i sin helhed.
729 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Flemming Todbjerg-nielsenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • Lars Munchhar citeretfor 5 år siden
    naar jeg glimtede lidt bart til denne Side Sengen. –
    Boie og Carl skiftedes nu at sidde der – og Rasmus Tjener og min Ven hjalp til; Moder og Jutta mindes jeg ikke i de Dage, – men Tante Lise og Helga kom med de Drikkevarer – han skulde have med kjerlig Roe. – Marie, den arme Marie! vilde jo saa frygtelig gjerne ogsaa hjelpe; men deels var der noget Vimseri i hendes Bevægelser, som han blev kjed af, og noget Tjattet, saa hun spildte paa ham, og havde bragt ham The, der var for kold, saa han engang – til min store Skræk, – vinkede mig hen, og bad mig gjøre det i Maries Sted. –
    Han tænkte i sin Uroe ikke paa, hvor slemt det var for mig, – og fra det maatte jeg holde mig mere borte fra Døren end jeg ellers saa inderlig gjerne vilde; thi Marie blev mere end bedrøvet, – hun blev gruelig fornærmet paa mig – – og klagede til Moder derom –
  • Lea klavsenhar citeretfor 5 år siden
    mig ogsaa ved sin Skjønhed, og der blev en comisk Shene strax, idet hun vilde fortælle Dore og mig Noget om Helga; – denne afværgede det, og sagde hele Tiden – „det er ikke sandt“; – men saa kom Fritz, og havde faaet at vide af Lars, at Helga var bleven forlovet – med Reedtz. – Vi saae da til ham, der var med; men saa blev jeg vantroe, thi den store dumme Klods af Dreng kunde da ikke være Helgas udkaarede Ven; vi bleve da Alle enige om – det var en Fabel, – og Helga loe og Alle loe; – men – sandt var det dog, skjøndt ikke med denne Reedtz, men en Broder, der snart ogsaa kom til Lolland.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)