Håkan Nesser

Borkmanns punkt

I den lille kystby Kaalbringen breder rædslen sig. To personer er blevet dræbt af en øksemorder, og ingen ved, hvornår eller hvor bødlen vil slå til næste gang. Er det tilfældigheder eller en udspekuleret plan, der afgør, hvem der bliver det næste offer?
Det bliver Van Veeterens opgave at finde sammenhængen mellem de tilsyneladende uforklarlige mord i en efterforskning, der risikerer at drukne i sine egne detaljer.

BORKMANNS PUNKT er andet, selvstændige bind i serien om kriminalkommissær Van Veeteren og hans kolleger på politistationen i Maardam.
267 trykte sider
Copyrightindehaver
Modtryk
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015
Forlag
Modtryk

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Conny mujakhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

    God og fængslende

  • Benny Hansenhar delt en vurderingfor 6 år siden
    👍Værd at læse

    Spændende bog.

  • Erik Fog-morrissettehar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    🎯Læseværdig

Citater

  • Lars Kjærgaardhar citeretfor 7 år siden
    28
    Tilståelsen kom meget tidligt om morgenen. Efter hvad man senere fik oplyst, havde hr. Woll­ner stået og ventet i støvregnen uden for politi­stationen allerede klokken seks. Men det var ikke før kontordamen frøken deWitt kom og åbnede lidt i syv, at han blev sluppet ind.
    “Hvad drejer det sig om?” spurgte hun efter at have bænket ham i en sofa med brunt betræk, og efter at hun havde hængt hat og frakke fra sig og fået sat vand over til kaffe.
    “Jeg vil tilstå,” sagde hr. Woll­ner og stirrede ned i gulvet.
    Frøken deWitt betragtede ham over kanten på sine briller.
    “Tilstå hvad?”
    “Mordene,” sagde hr. Woll­ner.
    Frøken deWitt tænkte sig lidt om.
    “Hvilke mord?”
    “Øksemordene.”
    “Jaså,” sagde frøken deWitt. Derefter blev hun svimmel – en svimmelhed, som efter hendes mening ikke havde noget at gøre med de symptomer på overgangsalderen, som hun havde oplevet igennem længere tid. Hun greb fat i bordpladen og klemte øjnene hårdt i.
    Så tog hun sig sammen. Ingen af politi­mændene ville dukke op før klokken halv otte, det var hun sikker på. Hun betragtede den sammensunkne mand på sofaen og konstaterede, at det ikke virkede, som om han havde en økse gemt nogen steder. Derefter gik hun gennem hullet i skranken, lagde en hånd på hans skulder og bad ham om at følge med.
    Han adlød uden protester. Lod sig føre ned ad den smalle gang og lukke inde i det eneste af arrestlokalerne, som kunne låses.
    “Vent her,” sagde frøken deWitt. “De vil meget snart blive forhørt. Og alt, hvad De siger, vil blive brugt imod Dem.”
    Hun spekulerede lidt over, hvorfor hun havde sagt sådan. Hr. Wo

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)