Jostein Gaarder

Sofies verden

  • danvoldhar citeretfor 3 år siden
    »Mål hvad der kan måles, og gør det, der ikke kan måles, måleligt,« sagde Galileo Galilei, som var en af 1600-tallets aller vigtigste videnskabsmænd. Han sagde også at »naturens bog er skrevet i et matematisk sprog«.

    Videnskabsteori

  • Morten Daniel Martenshar citeretsidste måned
    Kierkegaard sagde også at sandheden var »subjektiv«. Han ville ikke dermed sige, at det er lige meget hvad vi tror eller mener. Han mente at de virkelig betydelige sandheder er personlige. Kun den slags sandheder er »en sandhed for mig«.

    – Kan du nævne
  • Morten Daniel Martenshar citeretsidste måned
    En almengyldig beskrivelse af menneskets natur eller menneskets »væsen« er absolut uinteressant for Kierkegaard. Det er den enkeltes eksistens som er væsentlig. Og mennesket oplever ikke sin egen eksistens bag ved et skrivebord. Det er når mennesket handler – og især når vi foretager vigtige valg – at vi forholder os til vor egen eksistens.
  • Morten Daniel Martenshar citeretsidste måned
    Hegel afviste at der eksisterer nogen »sandhed« over eller uden for den menneskelige fornuft. Al erkendelse er menneskelig erkendelse, mente han
  • Morten Daniel Martenshar citeretsidste måned
    Kants pointe er, at den i hvert fald ligger i os. Han er for så vidt enig med Hume i, at vi ikke kan vide noget sikkert om hvordan verden »i sig selv« er. Vi kan kun vide hvordan verden er »for mig« – eller altså for alle mennesker. Det skel som Kant drager mellem »das Ding an sich« og »das Ding für mich«, er hans vigtigste bidrag til filosofien.

    – Jeg er ikke så stiv i tysk.

    – Kant trak en vigtig skillelinje mellem »tingen i sig selv« og »tingen for mig«. Hvordan tingene er »i sig selv«, kan vi aldrig få nogen helt sikker viden om. Vi kan kun vide hvordan tingene »viser sig« for os. Til gengæld kan vi forud for enhver erfaring sige noget om, hvordan tingene opfattes af den menneskelige fornuft.
  • Morten Daniel Martenshar citeretsidste måned
    Hvis menneskets hjerne var så enkel at vi kunne forstå den, så ville vi være så dumme, at vi alligevel ikke forstod den. Hilsen far.
  • Morten Daniel Martenshar citeretfor 2 måneder siden
    Guderne er ikke noget at frygte. Døden er ikke noget at være bekymret for. Det gode er nemt at opnå. Det frygtelige er nemt at udholde.
  • Pia Ryt- Hansenhar citeretfor 3 år siden
    – Sig mig hvilket arbejde du har, og jeg skal sige dig hvem du er.

    – I al korthed er det netop Marx’ pointe. Måden vi arbejder på, præger vor bevidsthed, men vor bevidsthed præger også måden hvorpå vi arbejder. Du kan sige at der er et gensidigt forhold mellem »ånd« og »hånd«. På den måde hænger menneskets erkendelse nøje sammen med dets arbejde.
  • Pia Ryt- Hansenhar citeretfor 3 år siden
    egel kaldte selve den kraft der driver historien fremad for »verdensånden« eller »verdensfornuften«. Det er det Marx kalder at vende tingene på hovedet. Selv ville han vise at det er de materielle forandringer der er udslagsgivende. Det er ikke de »åndelige forudsætninger« der skaber de materielle forandringer, men lige omvendt. Det er de materielle forandringer der skaber nye åndelige forudsætninger. Marx lagde særlig vægt på at det er de økonomiske kræfter i samfundet,
  • Pia Ryt- Hansenhar citeretfor 3 år siden
    var ikke »filosofisk materialist« som antikkens atomister og den mekaniske materialisme i 1600– og 1700-tallet. Men han mente at det langt hen ad vejen er de materielle forhold i samfundet, der bestemmer hvordan vi tænker. Det er også den slags materielle forhold der er udslagsgivende for den historiske udvikling.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)