Sofaen i min mormor og morfars stue var grå og hård og ret høj. Sofabordet var også højt, lige så højt som et spisebord. Der lå altid en lille hvid dug inde på midten, og på den stod en glasskål. Over sofaen sad der en masse små rammer med fotografier af vores familie. Der var gamle fotografier af deres egne forældre. Der var nogle af mig og mine fætre i nye sorte rammer. De fleste billeder var af min mor og moster, da de var små. Min mor havde langt krøllet hår allerede som barn.
En aften, hvor jeg havde børstet tænder og skiftet til pyjamas, kom jeg ind i stuen. Min mormor sad og strikkede i den røde stol. Min morfar sad med sin pibe og avisen.
”Morfar?”