Knud Andersen er kendt for at have levet sit liv til fulde på de syv verdenshave, og hans egne erfaringer kombineret med hans autentiske og usentimentale skrivestil gør «Søvejen til paradis» en ærlig og nærværende roman om sømandslivet. På det store sejlskib “Condor” lever en håndfuld skæbner side om side. De er alle forskellige, men lever og ånder for den samme evige drøm: om kvinden, til hvis paradis sejladsen fører til. Og hvis ikke det sker på denne sejlads, så den næste — eller den næste.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands— og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.