bookmate game
Bøger
Mattias Tesfaye

Vi er ikke dyr, men vi er tyskere

Voldsomme forandringer af det tyske arbejdsmarked har de seneste 10–15 år fået en ny underklasse til at vokse frem. I dag lever millioner af tyskere på fattigdomsgrænsen, til trods for at de har et arbejde. Samtidig svækkes troen – især hos de lavtlønnede – på, at det nogensinde kan blive anderledes. Denne gruppe af “arbejdende fattige”, særligt blandt faglærte og ufaglærte arbejdere, spreder sig over hele Europa. I USA og England kalder man dem for working poor.
Er denne udvikling også på vej til Danmark?
Forfatteren beskriver udfordringer i et arbejdsliv, der er hverdag for flere og flere. Et arbejdsliv, der kun sjældent beskrives og diskuteres i den danske offentlighed. Bogen er et aktuelt og personligt indlæg i den politiske debat, hvor læseren møder forfatterens mormor, Malcolm X, Bølle Bob, reggae-stjernen Natasja, metalarbejderen Bamse, narkogangstere fra Chicago, Pia Kjærsgaard, Sultan Mehmet II, fjerkræslagteren Gary og et større galleri af europæiske lønmodtagere, der alle har nogle historier, vi normalt ikke hører så meget til.
Mattias Tesfayes arbejde er at køre rundt på byggepladser og tale med både danske og udenlandske arbejdere. Det har givet ham mange konkrete erfaringer med udviklingen af en del af arbejdsmarkedet, der er under opbrud i disse år. En del af disse historier er fortalt og fortolket i denne bog.
“Vi er ikke dyr, men vi er tyskere” beskriver udfordringerne i et arbejdsliv, der er hverdag for store dele af den tyske befolkning, og som ifølge forfatteren også er på vej til Danmark.
Mattias Tesfaye. Født 1981. Uddannet murersvend 2001. Ansat i 3F, Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Samfundsdebattør, skribent i Ekstra Bladet og blogger på Politken.dk. Medlem af SF siden 2008. Mattias Tesfaye er opvokset i Århus, men bor nu i København sammen med sin kæreste og søn. I 2005 udgav han romanen Livremmen.
336 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2014
Udgivelsesår
2014
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

  • Katrine Madsbjerghar citeretfor 5 år siden
    Den anden årsag til, at denne aften har lagret sig så tungt i min hukommelse, er formentlig det humør, min mor var i, da hun kom hjem. – Hvordan gik mødet, spurgte jeg uskyldigt. – Du skal til Dyngby på lejrskole, svarede hun fornøjet. – Og så skal vi begge være glade for, at der stadig er så mange fornuftige forældre i den klasse. Hun forventede formentlig, at jeg kun bed mærke i det første, hun sagde, men i dag er det kun den sidste sætning, jeg stadig kan høre hende sige.
    Jeg har siden snakket med min mor om det forældremøde. Hun blev så glad, fordi et stort flertal af forældrene – med Lisbeths mor, der var en ressourcestærk kvinde fra en far-og-mor-og-to-yndige-børn-familie, rejste sig op og tog slagsmålet mod rigmanden i lokalet. Ikke kun på vegne af de forældre, der ligesom min mor var langtidsarbejdsløse i slutningen af 80’erne. Men lige så meget for sig selv. Fordi de ikke ville acceptere, at deres børn skulle gå i en klasse, hvor nogen af kammeraterne ikke havde råd til at deltage i fællesskaberne. Og fordi de ønskede at introducere deres børn for nogle andre værdier, end hvem der kunne give den største legetøjsbil.
    De førte kulturkamp. Ikke fordi de var misundelige på rigdommen, men fordi de kunne se konsekvenserne af det frie valg. Og det lykkedes for dem, fordi de var meget bevidste om, hvad de ville. Deres utopi var lighed til børnefødselsdagene, og et af deres afgørende værktøjer var at regulere prisniveauet for gaverne. De var herre over sig selv – og derfor også i stand til at blive herre over andre, som den fransk filosof og psykolog Michel Foucault meget præcist formulerede det.210
    Resultatet af den slags små episoder, der udspiller sig overalt, hvor mennesker mødes, er ikke blot, at gaverne forbliver forholdsvist billige. Men også at Klements far gik frustreret fra mødet, sat på plads af nogle folk, der i princippet kunne være ansat i hans egen virksomhed. Magtforholdene i klassesamfundet blev altså vendt på hovedet i klasseværelset. Pengesedlens magt blev erstattet af stemmesedlens magt. Og min mor og de andre arbejdsløse forældre opdagede pludselig, at deres problemer blev taget alvorligt. Og måske vigtigst af alt: Alle de forældre, der udgjorde det store flertal af ganske almindelige lønmodtagere, og som ellers formentlig sagtens kunne deltage i de første par etaper af et gaveræs, fik sat deres værdier igennem som hele klassens lov
  • Katrine Madsbjerghar citeretfor 5 år siden
    Der var jo boller og kakao hjemme hos Peter forleden, startede Lisbeths mor. – Og så vidt jeg kan forstå på Lisbeth, så fik Peter den store røde lastbil fra Transformers af Klement. Jeg ved ikke, hvad den koster, men det er i hvert fald mere end de 20 kroner, vi har besluttet her i klassen. Vi er nogle stykker, der har snakket om det. Vi mener, det er vigtigt, at alle respekterer vores beslutning, ellers risikerer vi et gaveræs, der løber løbsk.
    – Men Peter og Klement er bedstevenner. De har hjulpet hinanden med lektierne og har det rigtig godt sammen, afbrød Klements far, der var klassens rigmand. – Hvis vi vil give en flot gave, så gør vi det. Det bestemmer vi vel selv.
    – Du brugte det samme argument, dengang vi besluttede at lægge et loft på gaverne, fortsatte Lisbeths mor. – Men vi andre mener, det er vigtigt, at alle børnene får mulighed for at deltage i fødselsdagene, og det får de ikke, hvis gaverne bliver dyrere og dyrere. 20 kroner er i forvejen mange penge. Der er over tyve elever i klassen, det bliver til mange gaver på et år. Og de fleste af os har jo også børn i andre af skolens klasser.
    – Men jeg tvinger jo ikke nogen til at give dyrere gaver, insisterede Klements far. – I kan give, lige hvad I har lyst til. Så længe vi også får lov til at gøre, hvad vi har lyst til. Jeg forstår simpelthen ikke, at I kan stå der som voksne mennesker og indskrænke vores frihed.“
    Jeg tror, jeg kan huske min egen oplevelse af denne aften af to forskellige årsager. For det første var jeg overrasket og stolt over at forstå noget, som en voksen mand var for dum til at fatte. Jeg var selv blevet væk fra Peters fødselsdag, fordi jeg var flov over den lille gave, min mor havde råd til at give mig med så sent på måneden. Så i stedet for at cykle ned i villakvarteret til Peter, var jeg cyklet op i Veri Centret og havde brændt et par timer af, før jeg kom hjem til min mor og fortalte om alle kagerne og skattejagten. Næste dag i skolen fortalte jeg, at jeg havde været i Tivoli med min fætter.
  • Trine Z. L. har citeretfor 6 år siden
    – Det er blevet til en skranke, Mattias. Samfundet. Det er blevet til en skide service- og tilsyns- og kontrolskranke,

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)