Vi møder mænd, kvinder og børn på mange forskellige steder og i flere historiske epoker. Mennesker, der er så forskellige som farverne i regnbuens spektrum. En danserinde på Moulin Rouge, en lønslave i Milwaukee, en sygeplejerske i 1800-tallets Wien, en bondedreng i 1600-årenes Jylland, en nonne fra Bolzano, en lejesoldat fra Irakkrigen og en ung bøddel fra Languedoc. Vi skal endda møde Hans og Grete, Askepot og Tornerose i spændende voksenudgaver.
Uddrag af bogen
Dette menneske, hvis det da var et menneske og ikke en guddommelig udsending fra Olympen, var det sublime ideal, som alle stræbte efter. Hun kunne ikke længere tvivle på, at hvad hun havde for sig, var kvinden. Ikke bare kvinden, men selve mandkønnets arketypiske modsætning. Lucinda vidste ikke, hvordan hun skulle vælge imellem gråd og begær, for begge følelser kæmpede om overtaget. Hun gik videre. Hun vandrede forbi en lang række af disse åbenbarelser af skikkelser, der havde været fortidens virkelighed, men nu for evigt var tabt for verden. De stod her for hende som projiceret gennem en linse, der komprimerede fortiden og foldede den ud som en virtuel virkelighed. En virkelighed i hendes hjerne og hukommelse. Det var som et glemt minde om ungdommens tabte kærlighed, nu erindret som den drøm, der lever for vort blik, men som vi forgæves og afmægtige rækker efter. Det undviger os i sin evige uopnåelighed.
Om forfatteren
Flemming Dalsgaard er uddannet radiograf og akademiingeniør. Han er vokset op med litteratur, men begyndte først sent at skrive selv. Hans præferencer er temmelig klassiske, og debutromanen Dæmring har hentet inspiration fra Hans Egede Schack og Karen Blixen. Herudover Draculapastichen Aliena — en fremmed kvinde og Kærlighedsvalget, som er en lille bog om Nibelungens Ring. I 2017 udkom romanen Deja-vu.
