bookmate game
John Jensen

Tyskere på flugt

Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder — på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne forlade Danmark i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge. John V. Jensen, museumsinspektør ved Vardemuseerne, kigger ind bag pigtrådens ulykker, lidelser og glimt af håb.
129 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Liv Marei Thobo-Carlsenhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig

    Jeg er netop blevet færdig med at læse Tyskere på flugt af John V. Jensen. John er udover at være forsker og forfatter, museumsinspektør for Varde Museerne og ved at etablere et internationalt flygtningemuseum i Oksbøl. I Oksbøl var Danmarks største lejr for tyske flygtninge. Den rummede mere end 36.000 flygtninge. I bogen bliver man lidt klogere på nogle af disse menneskers skæbne, lejerens dagligdag og den efterfølgende “afnazificering”.

Citater

  • Liv Marei Thobo-Carlsenhar citeretfor 5 år siden
    Flygtningechef Kjærbøl tager afsked med de sidste tyske flygtninge i februar 1949. Selv vidste Kjærbøl alt om fattigdom og elendighed fra sin barndom på Nørrebro. Sin far kendte han ikke, og hans mor døde af tuberkulose, da han var 7 år. Kjærbøls strategi bestod i at give flygtningene så god en behandling, at de ikke kunne rejse berettiget kritik over for de danske myndigheder, men de skulle heller ikke behandles så godt, at den danske befolkning led større afsavn
  • Liv Marei Thobo-Carlsenhar citeretfor 5 år siden
    Efter dansk opfattelse var det nødvendigt at holde flygtningene indespærret og afsondret fra det danske samfund, men til briterne sagde man, at indespærringen kunne føre til psykoser hos tyskerne. Både økonomisk og nationalt var flygtningene en tung byrde, men hvis Danmark kunne komme af med dem, ville landet blive i stand til at eksportere flere levnedsmidler, sagde Kjærbøl. De tyske flygtninge blev dermed en brik i de politiske forhandlingers spil
  • Liv Marei Thobo-Carlsenhar citeretfor 5 år siden
    Fra dansk side var man klar over, at mange flygtninge havde uhyggelige oplevelser med fra krigen og flugten, og ganske ofte kunne uvisheden om ægtefællens skæbne også hænge som en mørk skygge over den enkelte familie. Psykologhjælp kendte man ikke meget til, og derfor var beskæftigelse et nøgleord for de danske myndigheder. Derudover var der kirketjeneste i lejrene, hvor flygtningene kunne genfinde noget af den faste grund, som de havde oplevet forsvinde under sig. Et andet vigtigt tiltag for Flygtningeadministrationen var familiesammenføringer. Arbejdet kom for alvor i gang i oktober 1945 og gjorde det muligt at eftersøge især børn, men også pårørende, venner og bekendte

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)