Egentlig betegner Henrik Bjelke ikke disse tekster som egentlig essays, men snarere som 'divertimenti', der betyder et musikstykke i flere satser af let og underholdende art. Underholdende er de bestemt, men uden en dybere substans er de ikke. Henrik Bjelke slår et slag for kunsten, især for litteraturen som et sted, der lige så længe den har eksisteret, har været skandalens, bogafbrændingens og censurens. Et sted, der har rykket grænser, udfordret konsensus og befamlet kollektive tabuer i ét væk.
I følge Henrik Bjelke har kunsten altid haft hjemme i “Skandalens sted” — og der er sjældent noget mere underholdende end en god skandale.
Henrik Bjelke (1937–1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen «Første person ental”. Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.
Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.
