”Antikrist
Jeg er Massemorderen —
en Røst fra Graven —
den Fordømte.
Jeg blev dømt til Døden —
til Dødens Død —
af Mennesket.
Menneske!
Hør, jeg taler til dig.
Jeg advarer dig:
Du dømte mig til Døden.
Men jeg advarer dig mod Dommen.
Thi du dømte dig selv til Fordømmelse,
da du dømte mig til Døden —
som du dømte dig selv til Fortabelse,
da du dømte Kristus til Korset —
den gode Messias.”
I digtsamlingen ”Skærsilden” fra 1945 vender Hulda Lütken blikket ud over den store verden, der endnu er hærget af Anden Verdenskrig, og hvor nazismens grusomme ideologi har gjort det af med millioner af mennesker. Digtene er en dybtfølt skildring af krig og alt det had og elendighed, der uundgåeligt følger i dens kølvand.
Hulda Lütken (1896–1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.