Min barndom er første del af Gorkijs berømte selvbiografiske erindringstrilogi. Den indledes med hans første erindringer fra faderens død og begravelse, hvor han og moderen efterfølgende bosætter sig hos moderens forældre: den elskelige Bábusjka og den strenge, brutale bedstefar. Gorkijs portræt Bábusjka gør dybt indtryk. Hun er evigt mild og positiv, fyldt med alskens gamle sagn og eventyr og præger Gorkij for livet og inspirerer ham til hans senere fortællelyst. Men bortset fra Bábusjka er miljøet råt. Han prygles af sin hidsige bedstefar, familiemedlemmerne skændes og strides indbyrdes, og familien forarmes hen ad vejen i en social deroute. Der gives et sjældent indlevet og autentisk billede af den russiske underklasse og deres dagligdag.
«Mange sider i disse erindringer om et menneskeliv på vej op gennem det russiske folkedyb kaster strejflys ind i et sådant mørke, i en sådan forkommenhed, vildskab og bestialitet, at de går læseren på nerverne.» – Ejnar Thomassen, Maksim Gorkij, Et russisk menneske, Indledning til Min barndom
«Ikke blot rummer Gorkijs værk en eventyrlig stor række fængslende og spændende begivenheder, men menneskeskildringen er på sin vis genial, uovergået af nogen som helst skribent … Den, der forsømmer at læse Gorkijs erindringer, berøver sig selv en af de mægtigste oplevelser, litteraturen har at byde.» – Chr. Rimestad
Under hverdagens uendelige kedsomhed og lede og smerte er ildebranden som en fest; i det tomme og øde ansigt kan en flænge blive et smykke
