bookmate game
Thomas Skov

Hvad enhver far bør vide

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far.

Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet …

Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ”

Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre.

I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig — at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres.

Bogen er illustreret af Martin Sommer — tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.
Denne bog er ikke tilgængelig i øjeblikket
199 trykte sider
Copyrightindehaver
Politikens Forlag
Oprindeligt udgivet
2019
Udgivelsesår
2019
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Annettehar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse

  • lisbethfolsachhar delt en vurderingfor 5 år siden
    🐼Vildt sød

  • Rikke Randlevhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse

Citater

  • Anders Stegøhar citeretfor 4 år siden
    Jeg interviewede i forbindelse med P1-programmet chefpsykolog Svend Aage Madsen om, hvordan jeg sikrer en god relation til mine børn, når de bliver store. Udover at spendere tid sammen mente han ligeledes, at det handler om at finde nogle fælles interesser, men også at kunne nærme sig hinanden, selvom man måske bevæger sig i forskellig retning. Altså, når Ellen om 10 år kommer hjem og fortæller, at hun agter at begynde at spille norsk dødsmetal og drikke lammeblod, er det vigtigt, at jeg som far ikke bare ryster på hovedet og beder hende om at finde sig en ordentlig musiksmag – og desuden at lade være med at drikke lammeblod. Nej, i stedet skal jeg spørge ind til det og vise interesse:

    ”Hvad er det, du råber, jeg kan ikke høre det, fordi I spiller så højt?”

    Og:

    ”Må jeg smage en kop lammeblod?”

    Jeg kommer ganske givet af og til til at skulle træde ud af min comfort zone, men det er vigtigt for mig at blive en aktiv del af mine børns liv hele livet. For man er jo ikke kun far, når børnene er børn – man er far for livet.
  • Anders Stegøhar citeretfor 4 år siden
    Harder. Jeg kunne ikke styre det.

    Selv når hun indimellem gjorde ting, som åbenlyst var forkert, kunne jeg rose hende.

    Da hun for eksempel en dag med en rød tusch havde tegnet et fuldstændigt perfekt ansigt med øjne, næse og mund i vores sofa, roste jeg hende.

    ”Sindssygt flot, at du tænker ud af papiret. Modigt underlag, skat.”

    Jeg ved godt, at det bør ophøre, og at jeg skal sige ting som:

    Jeg kan virkelig se, at du har øvet dig.

    Og

    Ej, hvor har du gjort dig umage.

    Og

    Det er virkelig flot, hvordan du holder humøret højt.

    Men det er bare så fandens svært.

    Jeg tror på, at den rigtige blanding af ros og opmuntring fungerer for mig. Selvfølgelig skal hun også presses til at fortsætte, når noget bliver svært – som når hun for eksempel lægger puslespil. Hun er efterhånden oppe på at lægge spil med 100 brikker, og vejen dertil har været hård og lang:
  • Anders Stegøhar citeretfor 4 år siden
    alle de kloge bøger om børneopdragelse fortæller, at det er vigtigt at rose processen og ikke resultatet, fordi du på den måde hylder, at barnet har gjort en indsats

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)