Mordet på kommandanten (Bog 1)

Hvad er der galt med mig? tænkte jeg, mens jeg betragtede mig selv i spejlet. Jeg forsøgte endda at hviske det.

En af dem var Mendelssohns strygeoktet i Es-dur med I Musici, som min kone holdt meget af at høre, når vi kørte i bil.

På det hvide lærred skjulte der sig allerede det, der skulle komme. Når jeg kneb øjnene sammen, kunne jeg se flere muligheder, som snart ville samle sig til noget lovende. Jeg holdt meget af det øjeblik. Det øjeblik, hvor eksistens og ikke-eksistens forenedes.

Dengang jeg var gift, havde jeg tit lavet tomatsauce. Det krævede både arbejde og tid, men i princippet var det ret ukompliceret. Jeg havde stået i køkkenet og lavet saucen, mens jeg hørte musik på cd-afspilleren

Hun var lige vågnet efter en kortvarig postcoital søvn.

Han boede alene i sit hus oppe i bjergene ved Odawara (det hus, hvor jeg nu boede) og helligede sig hundrede procent sit arbejde.

Næ,” sagde hun. “Jeg ville bare gerne se dig.”
“Det er jeg da glad for,” sagde han og smilede. Det var usædvanligt, at hun var så ligefrem. Hun var ellers meget reserveret og tilbageholdende. Han forstod ikke, hvad der gik af hende.
Så havde hun rejst sig fra sofaen og sat sig på skødet af ham. Hun havde lagt begge arme omkring ham og kysset ham på munden. Et dybt lidenskabeligt tungekys. Efter det lange kys rakte hun hånden ned og løsnede hans bælte og greb fat om hans penis. Hun trak det stive lem ud og kærtegnede det. Så bøjede hun sig frem og tog det i munden. Hun snoede sin lange tunge rundt om det. Den var blød og varm.
Hendes handlinger overraskede ham, eftersom hun altid havde været den passive part, og især når det gjaldt oralsex, havde hun altid virket en lille smule modvillig – både når det kom til at yde eller nyde det. Den dag lod det til, at hun virkelig havde lyst til det. Hvad går der af dig? stønnede han.
Pludselig rejste hun sig op og sparkede de dyre, sorte højhælede sko af fødderne, stak hånden ind under kjolen og hev nylonstrømper og trusser af. Så satte hun sig på skødet af ham igen og førte med den ene hånd hans penis op i sig. Den sank ind i en fugtig hule, der var helt blød, og som bevægede sig nærmest som et levende væsen. Det hele skete overraskende hurtigt (og det var på alle måder helt atypisk hende, der ellers var så langsom og forsigtig i sine bevægelser). Pludselig var han inde i hende, omgivet af bløde folder, der langsomt, men insisterende lagde sig stramt om hans lem.
Det var sex, som var fuldkommen anderledes end den form for sex, de ellers dyrkede. Her var både varme og kulde, hårdhed og blødhed, accept og afvisning på en og samme tid. Han blev opslugt af disse modstridende følelser, men hvad det hele egentlig betød, forstod han ikke. Hun sad overskrævs på ham og bevægede sig voldsomt op og ned som i en lille båd ude på et bølgende hav. Hendes sorte, skulderlange hår flagrede elastisk frem og tilbage i luften som hængepilens grene i kraftig blæst. Hun slap alle hæmninger og stønnede højlydt. Menshiki var ikke sikker på, at han havde låst kontordøren. Han mente på den ene side, at han havde gjort det, men tænkte samtidig, at han måske havde glemt det. Men det kunne han ikke tjekke nu.
“Skal du ikke bruge beskyttelse?” spurgte han. Hun var normalt meget omhyggelig med at beskytte sig mod at blive gravid.
“Det gør ikke noget i dag,” hviskede hun ind i hans øre. “Du skal ikke bekymre dig om noget som helst.”
Alt ved hende var anderledes den dag. Det var, som om en anden personlighed, der havde sovet inde i hende, pludselig var vågnet og havde taget magten over hende både mentalt og fysisk. Det var måske en særlig dag for hende, forestillede han sig. Der var så meget ved kvindekroppen, som mænd ikke forstod.

jeg skulle få tomrummene mellem stregerne til at tale. Hvis stregerne og tomrummene faldt i snak med hinanden, ville farverne også begynde at tale,

Og hvor ensom sandheden kan gøre et menneske.”

Og for at kunne vente tålmodigt var jeg nødt til at stole på tiden. Jeg var nødt til at tro på, at jeg havde tiden på min side.