Limbo

Ole Sarvigs roman “Limbo” – oprindeligt fremført som radioroman – portrætterer kvinden Jo gennem hendes elsker og senere mand, arkitekten Charles Sander. Vi følger parret og deres fælles liv i København og Nordsjælland op gennem 1930‘erne, 40‘erne og 50‘erne.
Limbo er ifølge den katolske middelalderteologi området, hvor de sjæle, der hverken har plads i himmel eller helvede, opholder sig efter døden. I romanen “Limbo” giver denne efterdødstilstand sig udtryk i en lang og sprogligt lyrisk monolog, der skildrer det ventende menneskes indre tomrum – en tematik, som er gennemgående i Ole Sarvigs forfatterskab.
Ole Sarvig (1921–1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen «Grønne digte”, og digtet “Regnmaaleren” herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.
«Det er en flimrende vidunderlig kærlighedshistorie, Ole Sarvig har skrevet.” – Jens Kruuse