Kristian indleder via en kontaktannonce et lidenskabeligt forhold til forfatter og nyligt fraskilte, meget spændende, men også meget temperamentsfulde Henriette. På et tidspunkt foreslår han — trods Henriettes uligevægtighed — at de flytter sammen, i håb om at faste rammer vil stabilisere såvel hende som forholdet. Men Henriettes hysteriske vanvidsscener fortsætter, forværret af hendes psykiater, hvis terapi indskrænker sig til et: ”Hvorfor finder du dig i det, Henriette?” Henriette tåler ikke at blive modsagt og lader aldrig solen gå ned over sin vrede. Kristian må tålmodigt lægge øre til Henriettes triste traumer, der spænder fra barndommen til bruddet med hendes eks og acceptere alt uden kommentarer, foruden høre på at hun nedgør hans datter. Henriettes egen utilnærmelige, indbildske, møgforkælede datter går på Kunstakademiet som billedhugger. Kristian skaffer sig et midlertidigt, syv måneders pusterum ved at gå i jobtræning som bibliotekar, hvorefter han vil sætte alt ind på selv at blive forfatter.
