En munter roman om den unge Grev Frederik, som er vokset op i en verden af borgerlig romantik, selv om resten af samfundet har forladt denne sværmeriske æra for godt og vel 100 år siden. Og selv om Grev Frederik mener det godt og taler fra et ærligt og smukt hjerte, ender han alligevel altid med groteske problemer i absurde situationer.
«Grev Frederik Christian Peder Wessel Ulrik-Ulrikkenfeldt til Egeborg havde højt lyst hår, blå øjne og et ansigt der så godt som altid var elskværdigt uden at det virkede generende.
Takket være arvelige anlæg var han blevet et behageligt menneske at omgås… At han desuden var udstyret med en medfødt enfoldighed (og dermed en ret uhæmmet nysgerrighed, en egenskab der synes at nedstamme fra slægtens stamfader i det tolvte århundrede), varet alvorligt minus, som skulle gøre hans tilværelse overordentligt kompliceret.»
Hans Jørgen Lembourn (1923–1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen “Sandhedens forbandelse”. Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946–49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964–77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971–81) og sad i Dansk Kunstråd (1978–87).
Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.
