Identitet

dagens forbrugersamfund opfattes identitet ofte som en æstetisk selvpræsentation i hverdagslivet

Denne psykologiserede opfattelse af identitet afvises i bogen, og jeg hævder, at en meningsfuld tilværelse ikke kan bygges på selvrealisering alene.

Identitetsspørgsmålet “hvem er jeg?” er til stede i næsten alle livssammenhænge, og vi har svært ved at forstå, at det nogensinde har været anderledes.

Bogen er skrevet af en psykolog, som refleksivt ønsker at forstå, hvilken betydning den videnskabelige psykologis indlejring i bestemte historiske, sociale, politiske og økonomiske sammenhænge har for det, videnskaben fortæller om menneskelivet. En af bogens grundtanker er, at det, der kan kaldes identitetsspørgsmålet – “Hvem er jeg?” – er et spørgsmål, der inviterer til en bestemt form for selvfortolkning, og at materialet og redskaberne til denne form for selvfortolkning i dag i høj grad er tilvejebragt af psykologien som kulturel aktør. Identitetsspørgsmålet besvares i dag af de fleste ud fra primært psykologiske kategorier og ikke fx religiøse eller etiske. I bogen forsøger jeg altså at arbejde ud fra en historisk bevidsthed, der siger, at ikke bare psykologiens genstandsfelt (som jeg vil bestemme som menneskers meningsfulde aktiviteter i sociale praksisser), men også den videnskabelige undersøgelse af dette genstandsfelt, er historisk betingede.
Bogen sætter identitetsspørgsmålet i centrum og søger at give svar på, hvorfor så mange mennesker i dag er så optaget af dette spørgsmål. Identitets forskningens bedstefar, psykologen Erik H. Erikson, hævdede, at vi historisk set først begynder at tale om identitet i det øjeblik, identiteten bliver et problem (ifølge Fink, 1991:208).

Psykologien har som videnskab ikke blot været en neutral iagttager af menneskelivet, men har fungeret som central aktør i udformningen af det moderne menneskes selvforståelse, særligt via sine praktiske anvisninger og indgriben i opdragelse, uddannelse, arbejds- og kærlighedsliv. Psykologien har dermed haft en afgørende indflydelse på udformningen af især middelklassens kultur (Illouz, 2007).

Nyere analyser af psykologiens udvikling (som primært er leveret af historikere uden for disciplinen) har endda konkluderet, at psykologien ikke blot er opstået som svar på det moderne samfunds behov for viden om individers og populationers adfærd og sjæleliv, men at psykologien tillige har været med til at modernisere samme adfærd og sjæleliv (se fx Ward, 2002).

Harrés begreb om selv 2 er totaliteten af en persons

Harrés begreb om selv 2 er totaliteten af en persons egenskaber, hvilket også inkluderer personens overbevisninger om egne egenskaber

Harré (1998) går endnu videre, når han påpeger, at selvet er en grammatisk fiktion. Han deler selvet op i, hvad han kalder selv 1, selv 2 og selv 3

Selvbevidsthed er ikke bevidsthed om et selv, men en evne vi har som sprogbrugende væsener til at berette om, hvad vi erfarer, hvordan vi handler, og hvad vi erindrer.