For lud og koldt vand skildrer hvordan Martin som nykonfirmeret kommer hjemmefra, ud at tjene. Det bliver hårdt slid som røgterdreng hos en doven bonde. Senere kommer han i lære hos en fattig skomagermester i Rønne – og vi får et bevægende portræt af den tredive-årige tuberkuløse drømmer, ”unge mester”. Højskoleforeningen, dens venlige atmosfære og de glade grundtvigianere bliver en åbenbaring for Martin i læretidens sidste del. Han får friplads på Bornholms Højskole, diskuterer, læser – og bliver accepteret. Samtidig præges han stærkt af kammeraterne fra arbejdet som skomager og murerhåndlanger.