Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Vandrelærer Sune fortæller om den første tid, efter han blev gift med Bellis meget mod sin families vilje. Han har svigtet sin pligt som førstefødte søn, og der kan ikke længere blive tale om, at han skal overtage skibsværftet efter sin far. Det har nu heller aldrig været Sunes drøm, men et eller andet skal han jo leve af, nu hvor han også har en familie at forsørge.
“I forstaden” er sjette fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i «Skæbnen kan være en skælm”, tredje del af «Europafortællinger”.
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
