Nicola Yoon

Alt eller intet

*Røg direkte ind som nr 1 på New York Times’ bestsellerliste*
Madelines liv ligner ikke nogen andens: «Min sygdom er lige så sjælden, som den er berømt. Jeg er dybest set allergisk over for verden. jeg har ikke været uden for huset i 17 år. De eneste mennesker, jeg nogensinde ser, er min mor og min sygeplejerske.»
Alt det ændrer sig, da Olly flytter ind ved siden af. De mailer til hinanden, og da det ikke længere er nok, får han lov at besøge hende. På kort tid forelsker de sig hovekuls i hinanden.
Pludselig er verden inde i boblen ikke længere nok for Madeline — men at bevæge sig uden for den er livsfarligt …
En historie om hvad det er, der gør livet værd at leve.
Filmrettighederne blev solgt, allerede inden bogen udkom i USA.
204 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Benedikte Worm Møllerhar delt en vurderingfor 6 år siden
    👎Spring denne over

    Dårlig

  • Louise Einsporhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    💞Superromantisk
    🚀Opslugende
    🐼Vildt sød
    💧Tåreperser

    Det her er en mega god bog og jeg vil virkelig råde jer alle til at læse den jeg vil indrømme at jeg græd på de sørgeligste tidspunkter

  • Ditte J Nielsenhar delt en vurderingfor 4 år siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig
    💞Superromantisk
    🌴God til stranden
    🚀Opslugende
    😄Vildt sjov
    💧Tåreperser

    Smuk fortælling om kærlighed mellem unge mennesker, om sorg så dyb at den kan få selv den bedste til at handle forkert. Virkelig værd at læse. 🥰

Citater

  • Martin Henry Kitchenhar citeretfor 7 år siden
    Jeg har opdaget, at bagagebånd er en perfekt metafor for livet
  • Ginie Finkenhar citeretfor 4 år siden
    det er drømmen om noget andet, der trækker mig hårdt ned på jorden igen. Det skræmmer mig. Det er som ukrudt, der breder sig langsomt, uden man opdager det. Før man ved af det, er haven groet til, og vinduerne mørke
  • Mette Winther Hansenhar citeretfor 5 år siden
    sidder ikke længere på hug. Han stirrer op på mig. Vores øjne mødes. Hvad mon han ser i vinduet? En underlig pige, klædt i hvidt, med store, stirrende øjne. Han smiler flabet til mig, og det hårde i hans ansigt forsvinder; det er ikke så alvorligt længere. Jeg forsøger at smile tilbage, men jeg er så befippet, at jeg i stedet rynker brynene.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)