bookmate game
Leonora Christina Skov

Hvor intet bryder vinden

Syv danske kunstnere og forskere får et frit arbejdsophold af en gådefuld velgører på den ubeboede ø, Stormø. De glæder sig til en måned langt fra alting, men det overrasker dem alligevel at blive indlogeret i et glashus uden kontakt til omverdenen og uden mulighed for at komme væk. Stemningen bliver hurtigt anspændt, og da en af dem forsvinder i skoven, og en anden falder i døden, indser resten, at noget er helt galt. Er der en morder iblandt dem? Og hvem er næste offer? Snart fletter deres livshistorier og hemmeligheder sig ind i hinanden, og en større historie om besættelse, udnyttelse og personligt ansvar tager form.

Hvor intet bryder vinden er en samtidsthriller inspireret af de klassiske mysterier og et portræt af syv meget forskellige mennesker, der bliver tvunget til at se deres fortrængninger i øjnene.

Leonora Christina Skov (f. 1976) er forfatter, litteraturkritiker og
samfundsdebattør bosat i København. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab, 2004–2006 litteraturkritiker ved dagbladet
Politiken, og siden 2006 kritiker og klummeskribent på Weekendavisen.
Forfatteren deltager desuden jævnligt i programmet Smagsdommerne på DR2.
Leonora Christina Skov har tidligere udgivet romanerne Rygsvømmeren
(2003), Champagnepigen (2007), Førsteelskeren(2012) og Silhuet af en
synder (2010), der er solgt til udgivelse i Norge, Spanien og Tyskland. I 2010 modtog hun Kunstfondens 3-årige
arbejdslegat.
355 trykte sider
Copyrightindehaver
Politikens Forlag
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Rikke Due-Andersenhar delt en vurderingfor 6 år siden
    👍Værd at læse

    Ganske udmærker

  • Britta Stormhar delt en vurderingfor 6 år siden
    👍Værd at læse

    God bog

  • Ditte Horup Thorgaardhar delt en vurderingfor 6 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

    Lidt tør, at komme i gang med, men så skal jeg love for den bliver spændene.

Citater

  • Thomas Røvik Egetofthar citeretfor 7 år siden
    Efterfølgende spurgte Sofie sig selv, om Marcella mon havde et særligt talent for at få folk til at føle sig intimt forbundne med sig blot for i næste øjeblik at hive følelsen fra dem, så de ville gøre hvad som helst for at få intimiteten tilbage.
    Til Sofies fødselsdag i 2. g gav Marcella hende en flakon med et hvidt mærkat påtrykt ordene Book Lover. Eau de Parfum. Sofie skruede låget af og duppede sine håndled, snusede ind.
    – Jeg synes, at duften passer til dig, sagde Marcella og løftede Sofies håndled mod sin næse. – Du elsker jo bøger, ikke Tutu?
    Sofie ville ønske, at Marcella ville blive siddende sådan, men hun havde allerede sluppet hendes hånd, der duftede af gamle læderindbundne bøger. Nogen havde efterladt dem i solen og tørret kornblomster mellem deres pergamentagtige sider, så duften havde fået en varm, krydret efterklang af hundrede år gammel sommer.
    – Duften er fantastisk, sagde hun til Marcella, for det var den. – Hvor har du fået fat i den?
    Marcella så ned. Sofie huskede det, fordi det var højst ukarakteristisk for hende.
    – Den er skabt af Greta Eek, sagde hun.
    – Hvem er Greta Eek?
    Der havde sænket sig en sepiafarvet skygge over Marcellas ansigt, der passede godt til parfumen, men dårligt til hende.
  • Anette Sørensenhar citeretfor 8 år siden
    – Nogle mennesker er født med en særlig type velcro på ydersiden, der tiltrækker idioter som dig.
  • Gitte Rindalhar citeretfor 8 år siden
    hun

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)