Bøger
Jenny Blicher-Clausen

Gyldenregn. Digte

“Gyldenregn” er en digtsamling af den danske digter og forfatter Jenny Blicher-Clausen, som oprindeligt blev udgivet i 1901. Bogen er opdelt i fire dele. Første del består af en række lyriske digte, der tematisk kredser om naturen og naturens besjæling. Anden del rummer små viser om og til små børn. Tredje del er et langdigt, der fortæller historien om den danske dronning Caroline Mathilde, mens fjerde og sidste del består af fem fortællende digte om hverdagslivet.

Jenny Blicher-Clausen (1865–1907) var dansk digter og forfatter. Hun begyndte at skrive allerede fra barnsben, og selvom hendes værker stilistisk tilhørte romantikkens litterære tendenser, var hun dybt optaget af det moderne gennembruds ideer om frigørelse og nytænkning. Blicher-Clausen udgav en lang række digtsamlinger og fik især med romanen “Inga Heine” fra 1898 en stor læserskare. Bogens tema er arbejdets rolle i kvindelivet, men fortællingen om hovedpersonens kærlighed til en gift mand står centralt. Blicher-Clausen bidrog desuden aktivt til datidens forskellige magasiner og tidsskrifter, og sammen med forfatterkollegaerne Laura Kieler og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.
61 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)