Nærvær

Men jo mere du bliver bevidst om sproget, jo mindre tænker du over, hvordan du staver tingene, og hvordan grammatikken er i den sætning, du står og siger. Du fokuserer på indholdet. På dybden og præcisionen. Hvis du har en samtale, bliver samtalen ikke defineret af, hvordan ordene er stavet, men af hvad der bliver sagt.

Det er så uendelig forkert, når politikere taler om kunst som luksusflødeskum i et samfund. Kunst er rugbrødet i vores åndelige kost. Vi har et fælles ansvar for at opretholde og udvikle kunsten i samfundet til det bedst mulige niveau. Ikke kun for de udøvende, men for hele samfundet! Men støtten skal ikke være en respirator. Den skal være gødning.

det var et skridt mod at lære, at man nogle gange må bryde bånd, man tror er helt essentielle, for at øge sin egen kontakt med livet.

Der, hvor jeg selv kan blive en hindring, er, hvis jeg forsøger at forcere en ting, holder noget andet tilbage eller slet og ret ikke er parat. Jeg fandt heldigvis ud af, at det er rimeligt simpelt at begrænse, hvor meget jeg står i vejen:
For det første skal maskinen være i orden. Slet og ret skal jeg kunne flytte nallerne hurtigt og smidigt, så jeg er i stand til at rykke på det, der kommer. Det betyder, at jeg må øve min teknik. Spille noget Bach, så der ikke kommer rust i fingrene. Og så betyder det, at jeg skal være udholdende, fordi jeg skal kunne holde kadencen. Altså stamina og tempo.

Blandt musikere, og mennesker som sådan, er der en tendens til hele tiden at veje sig selv og finde sig for let i forhold til omgivelserne. Og derfra til at blive indebrændt over, at man ikke har, hvad andre har. Det er naturligt, men også ekstremt dræbende for kreativiteten – i enhver sammenhæng. At komme frem til en accept af andres dygtighed eller held er derimod enormt frisættende.