Subjektet er dødt — og subjektet længe leve! Denne bog sætter kunstnersubjektet tilbage på scenen, efter at det i efterkrigstidens kunst og teori har været trængt ud i mørket til fordel for en bekræftelse og besyngelse af de afpersonaliserede, neutrale aspekter i såvel litteraturen som billedkunsten. I stedet argumenterer forfatteren for, at der i den kunstneriske udsigelse altid findes en instans, som evner at erfare neutraliteten, afpersonaliseringen og desubjektiveringen. En instans, som dermed vidner om en subjektiv rest, der ikke lader sig tilintetgøre uden videre — eller hvad man kunne kalde et postdekonstruktivt subjekt. Bogen behandler, kritiserer og går i dialog med teoretikere som Èmile Benveniste, Roland Barthes, Michel Foucault, Maurice Blanchot, Giorgio Agamben og Jacques Derrida, lige som den indgående analyserer en række værker af forfatteren Samuel Beckett og billedkunstneren Christian Boltanski.
