Bogen er en del af Den danske ledelseskanon.
Der findes virksomheder, der bliver ledet på en måde, så de skaber en helt ny forståelse af hvad en virksomhed er – eller bør være i et moderne samfund. Novo er en sådan virksomhed. Novo fremstiller blandt andet insulin og enzymer. For nogle år siden udskilte Novo enzymproduktionen i en selvstændig virksomhed – Novozymes.
Novo var i 2010 Danmarks mest værdifulde virksomhed målt på børsværdien – og i mange år kåret til den mest respekterede virksomhed i Danmark. Succes bygger i høj grad på en erkendelse om samfundsansvar – at en virksomhed ikke blot har sin eksistensberettigelse i kraft af hvad man fremstiller, men hvordan man gør det og hvorfor. Den erkendelse kommer til udtryk i form af det tredobbelte regnskab, der både viser Novos bidrag i form af finansiel fremgang, men også virksomhedens bidrag på miljøområdet og til samfundet.
Novos tænkning har præget forståelsen hos mange andre om hvilken rolle, ansvar og betydning en virksomhed har. A.P. Møller ansætter medarbejdere fra Novo for at gøre kunsten efter. Kimen til det tredobbelte regnskab blev lagt, da en direktør i Novo en dag i 1989 valgte at åbne dørene for harske græsrodskritikere og inviterede dem ind til møder om Novos arbejdsmetoder. Det gav Novo nye ideer til en mere samfundsvenlig og mere konkurrencedygtig produktion. Det gav kritikerne en forståelse af Novos produktion, som fik virksomheden undtaget fra europæiske krav om forbud mod produktion af genmanipulerede enzymer. Uden møderne ville Novozymes i dag ikke have produktion i Danmark.
Her er historien om Novo, der begyndte i 1922 med at den danske Nobelprisvinder August Kroghs tog til Canada med sin sukkersyge hustru for at få en licens til at producere insulin i Danmark.
Hagedorn havde ingen trang til eksporteventyr i Nordisk.
