Vaniljehuset

hun en tid lang i de høvlspåner der hobede sig op på gulvet mens snedkeren arbejdede, og duften af nyhøvlet træ hang ved den lille pige når hun endelig vendte tilbage til forhuset. Besøgene hos Rasmussen var ordløse, for den gamle mand var stokdøv, og de to vekslede aldrig et eneste ord, kun smil og de bolsjer som snedkeren havde i et glas i sin vindueskarm. Uden for det støvede vindue var lyset grønt. Der voksede frugttræer i den lille have bagest på matriklen, et eventyrligt sted midt i byen.
På pigeskolens mur lige over for deres hus står årstallet 1889. Jonna var altså fire år da de små huse derovre blev væltet og erstattet af den store røde skolebygning. Også det husker hun – eller hun husker de små boliger der lå klemt sammen skulder ved skulder, som om de støttede hinanden i en hård verden. Jonna holdt meget af husenes hulslidte

Ved siden af ham på bukken sad Martens’ store krop, ligeledes i regnslag, men på ham lignede det mere et almindeligt stykke overtøj.

Jeg kan altid regne med dig.”

Det er varmt og solrigt, denne sommer i 1917, og det gode vejr har varet i så lang tid at folk er begyndt at opfatte det som en selvfølge.

Hvad de positive konsekvenser angik, vidste jeg naturligvis ikke dengang hvor meget det skulle komme til at betyde.

på en reol stod flere bøger end jeg nogensinde havde set på én gang,

Så hvis man vil dyrke vanilje andre steder i troperne, må planterne befrugtes kunstigt.

Vanilje er sjældent og kostbart, og det er der adskillige grunde til. I mange år kunne de brunsorte, tørrede bælge kun skaffes fra Mexico; ethvert forsøg på at få planten til at sætte frø i andre lande slog fejl. Vaniljeorkidéen blomstrer én enkelt morgen om året. På denne ene morgen skal den for at kunne sætte frø naturligvis først befrugtes, og kun ét insekt i hele verden kan gøre det: en uanselig lille bi der hedder melipona, og som for resten ikke har nogen brod.
Melipona-bien findes kun i meget begrænsede områder i Mellemamerika. Så hvis man vil dyrke vanilje andre steder i troperne, må planterne befrugtes kunstigt. Det lyder måske indlysende, men faktisk løste man først problemet da en tidligere slave på den franske ø Réunion for snart hundrede år siden fandt på metoden. Den indebærer blandt andet at man kun bestøver nogle få af de blomster der vokser i en klase vaniljeorkidéer. Ellers dør planten så at sige af udmattelse

Nogle dage senere

Der vil altid være nogen der stritter imod udviklingen, men det vil aldrig være dem der går af med sejren.