Hjalti lider af kærestesorg. Og af angst. Og af tvangstanker. Efter kæresten Anna forlod ham, er han røget ned i et sort hul, som han har svært ved at komme op af. Han har ikke sovet ordentligt i ugevis.
Da han går op for at klage over overboens støj, bliver han inviteret til en healende ceremoni i en såkaldt Kakaoklub. Selvom Hjalti synes, det lyder tosset, er han så desperat efter at få det bedre, at han vælger at deltage.
Den intense rene kakao fra Guatemala har en overraskende positiv effekt på Hjalti, og før han ved af det, er han på vej sammen med resten af Kakaoklubben til Islands mest isolerede område på en healingtur. I den overjordisk smukke nationalpark blandt gletsjere og sandsletter viser det sig hurtigt, at kakaoklubbens dominerende leder ikke mener, at parkens regler gælder for dem, og gruppen kommer hurtigt på kant med stedets personale — og hinanden.
Turen bliver helt anderledes, end Hjalti havde forventet.
I Kakaokulten sætter Gudrún Brjánsdóttir sin egen generation under lup med både sort humor, ømhed, indsigt og tåkrummende nøjagtighed. Romanens hovedperson, Hjalti, er selvoptaget, klimatynget, sandhedsfornægtende, angst, OCD-ramt, passiv og konfliktsky — alligevel kan man ikke lade være med at holde af ham, for Hjalti er god nok, inderst inde. Lige som mange andre søger han efter den flimrende, lunefulde lykke.