Harry Søiberg fortæller om danske skæbner i tiden før 2. verdenskrig. Det er som så ofte før de hårdtarbejdende bønder og de frygtløse fiskere, der hyldes i hans livsbekræftende historier.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Harry Søiberg (1880–1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916–1920) og Søkongen (1926–30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.
