Anders. „Det er sådan et stativ med tænder, som man kan putte ind i munden. Det hele røg ud, da jeg hostede.“
„Nåh, sådan,“ sagde jeg.
Vi stod stille og ventede, mens Anders ledte efter sine tænder, og lidt efter råbte han: „HER! JEG HAR DEM!“
Han viste os dem. Alle tænderne sad fast på noget brunt noget, og Anders proppede hele herligheden ind i munden.
„Ha,“ sagde han fornøjet. „Ja, så kan I godt træde ind i mit smukke hjem.“ Han tog sin lille sorte pibe op af lommen og stak den ind til gebisset.
„Forstår I,“ sagde han. „Det er ikke så meget tænderne, jeg mangler, men hvis jeg ikke har mine tænder, kan jeg jo ikke holde fast på min pibe. Og hvad i alverden skulle jeg gøre uden min pibe?“
Han suttede fornøjet på sin pibe.
„Vi kunne ellers godt