Femte bind i den populære krimiserie med kriminalkommissær Roy Grace, der foregår i en af Englands travleste politikredse omkring Brighton på den engelske sydkyst.
Liget af en teenager bliver fundet i havet ud for Brighton, og politiet må til deres forfærdelse konstatere, at drengen er skåret op, og stort set alle vitale organer mangler. Kort efter findes ligene af yderligere to unge mennesker. Femtenårige Caitlin Beckett fra Brighton svæver mellem liv og død. Hvis hun ikke meget hurtigt får en ny lever, taber hun kampen mod sin sygdom. Da sundhedssystemet arbejder meget trægt, henvender hendes desperate mor sig til en 'organmægler' på internettet, som lver hurtigt at skaffe en lever.
Kriminalkommissær Roy Grace bliver sat på sin uhyggeligste sag til dato. Sporene fra de tre døde teenagere fører ham til Østeuropa, hvor menneskehandel øjensynlig ikke er et fremme begreb, og mens Grace og hans team i en kamp mod uret forsøger at redde et gadebarn fra en forfærdelig skæbne, er der en mor i England, som ikke helmer, før hun har reddet sin datters liv. Den enes død er 5. bind i Peter James' prisbelønnede krimiserie om kriminalkommisær Roy Grace.