Minder fra dødens hus

Jorden har to halvdele – tag du den ene halvdel og hold dig der, så ta’r jeg den anden

Stakler ... alle ville de fejre den store højtidsdag i glæde og samfølelse, men o Gud – hvor tung og trist blev denne dag ikke for dem alle! Hver eneste af dem tilbragte den med en følelse af at være bittert skuffet.

Aldrig mere skal jeg se

den egn, hvor jeg er fød;

og jeg skal døje straf og ve

uskyldig til min død.

Jeg hører fjerne ugleskrig

imellem skovens trær.

Mit hjerte stønner smertelig,

jeg aldrig kommer dér ...

Det er, som om en rus, et feberdelirium besætter manden, det er, som om han i følelsen af at have overskredet en ham tidligere hellig grænse pludselig gribes af fryd over, at intet mere nu er ham helligt; det er, som om han drives af sted af en vild lyst til at trodse alle love, al autoritet og ret, og nyde denne tøjlesløse, grænseløse frihed, nyde sit eget hjertes svimlen og krympen ved den bundløse rædsel, som han må føle.

Han var et uhyre, en moralsk Quasimodo.

Måske er disse mennesker her slet ikke så meget værre end de andre, som er forblevet uden for afspærringen!«

tilføjede jeg i tankerne ikke uden den ejendommelige følelse af skadefryd, hvormed man horer i sit eget sår – som om man nød sin egen smerte, som om man fandt en vis tilfredsstillelse ved selv at erkende hele omfanget af sin ulykke

Det er, som om de alene på den betingelse har ladet sig føde, at de aldrig i deres liv skal begynde på noget af sig selv, aldrig leve efter deres egen vilje, men evig og altid danse efter fremmedes pibe; deres bestemmelse er alene den – at gå andres ærinde.

Overalt i det russiske folk kan man bemærke en vis følelse af sympati for berusede; i lejren mødte man dem endda med respekt.

Jeg faldt engang på den tanke, at dersom man ville aldeles knuse og tilintetgøre et menneske, dersom man ville lade ham lide en straf så grusom, at selv den mest ryggesløse morder ville skælve og ræddes for denne straf, så behøvede man blot at give hans arbejde karakteren af en fuldkommen meningsløshed og nytteløshed.