Yuval Noah Harari

Sapiens – En kort historie om menneskeheden

For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Os. Homo sapiens.
Hvorfor endte lige præcis vores art med at herske over kloden? Hvordan kunne vores jæger— og samlerforfædre enes om at bygge byer og skabe kongeriger? Hvorfor begyndte vi at tro på guder, nationer og menneskerettigheder? At have tillid til penge, bøger og love? Og være slaver af bureaukrati, tidsplaner og forbrugerisme? Og hvordan vil vores verden udvikle sig i det næste årtusinde?
Modigt og provokerende udfordrer SAPIENS alt det, vi troede, vi vidste om at være menneske: vores overbevisninger, vores handlinger, vores magt … og vores fremtid.
633 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Torben Steinichehar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

    Fantastisk spændende bog. Mange overraskende pointer.

  • Charlotte Jakobsenhar delt en vurderingfor 5 år siden

    Virkelig værd at læse

  • Páll Skúli Leifssonhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse

    Særdeles tankevækkende.

Citater

  • Kia Nørgaardhar citeretfor 8 år siden
    Næsten fra fødslen vænnede myter og fiktive fortællinger mennesker til at tænke på bestemte måder, til at opføre sig i overensstemmelse med bestemte normer, til at ønske sig bestemte ting og til at adlyde bestemte regler. På den måde skabte myterne kunstige instinkter, som fik millioner af fremmede til at samarbejde effektivt. Dette netværk af kunstige instinkter kaldes ‘kultur’.
  • Julius Adrian Knudsenhar citeretfor 6 år siden
    I stedet for at indvarsle en ny æra med en mere bekvem dagligdag førte Agerbrugsrevolutionen til, at bønderne fik en tilværelse, som generelt var mere slidsom og mindre tilfredsstillende end jægernes og samlernes. Jægerne og samlerne havde en mere stimulerende, afvekslende dagligdag og var ikke i lige så stor fare for at blive ramt af hungersnød og sygdom. Agerbrugsrevolutionen øgede ganske vist den samlede mængde af mad, der var til rådighed for menneskeheden, men den ekstra mad var ikke ensbetydende med en sundere kost eller mere fritid. Det førte snarere til en befolkningseksplosion og privilegerede eliter. Gennemsnitsbonden arbejdede hårdere end den gennemsnitlige jæger og samler
  • Erik Johansen Jappehar citeretsidste år
    Tragedien ved det industrielle landbrug er, at det omhyggeligt sørger for at opfylde dyrenes objektive behov, mens det forsømmer deres subjektive behov.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)