Han løftede hovedet og rettede et forpint blik mod hende. “Jeg kan ikke bestemme mig.”
“Herligt. Det vil glæde mor, når hun hører det.”
“Jeg kan slet ikke kende hende mere! Hun ligner en vildfremmed med den der struttende barm. Alle fyrene kigger sikkert hele tiden ned i hendes kavalergang.” Han rejste sig brat op. “Så er det nok. Nu skal jeg sige dem nogle borgerlige ord.”
“Nej, du skal ej. Du skal gå. Og det lige på stedet.”
“Ikke så længe hun stadig er her.”
“Du gør bare tingene værre.” Jane tog fat om hans arm og førte ham ud ad køkkenet. “Vær nu sød at gå, far.”
Da de gik gennem stuen, kiggede han på Angela, der stod med en drink i hånden, og discokuglen kastede sine mangefarvede pailetter af lys ned over hendes kjole.