vil hen?”
Det var en meget lille strand, bare en smal halvmåne af blegt sand mellem to lange klippearme. Men på sandet var der noget … noget …
”Lad os gå i land,” sagde jeg. ”Jeg tror, der er noget …”
Irma beroligede de oprørte bølger, og Hay Lin vendte vinden for at lede båden ind mellem de to klippetanger. Pludselig lød der et råb fra Cornelia.
”Klippeskær