«Skraldemanden havde øgenavnet Knold, men det sagde man naturligvis ikke…. Knold hed sådan, fordi han var pukkelrygget. Han hentede vores firkantede skraldebøtte inde i vores gård gennem ‘smøgen‘. Der svang han den op på ryggen, så den hvilede på hans pukkel. Så passede hans og vognens højde sådan sammen, at han lige kunne vælte det ildelugtende indhold i vognen.»
På trappestenen uden for faderens butik sad drengen Hans og iagttog livet i byen Løgstør ved Limfjorden. Han fortæller små historier om dagligdagen og byens mennesker, som han oplevede dem, fra han var tre år gammel i 1930, og i syv år frem, indtil han blev ti.
Han fortæller om naboen, Karlo Skomager, der sad og reparerede sko dagen lang. Naboen til den anden side var købmand Klinkvort, som solgte blånelse, kartofler og Tuborg. Honolulu-Laurids var tidligere sømand og lidt tosset i hovedet, fordi han havde haft malaria. I baghuset boede gårdskarlen Harald, som snittede en fin flyvemaskine af brædder fra en margarinekasse.
Hans Møller Rasmussen skriver om DFDS-damperen, der kom fra København, og om damptoget fra Hobro. Bogen slutter med et afsnit om den fine cykel, Hans fik som syvårig.
Hans Møller Rasmussen er født i 1927 og skriver sine erindringer fra barndommen i Limfjordsbyen Løgstør. Historierne fra hans barndom har løbende været bragt i “Krejl”, som er et lokalhistorisk tidsskrift for Løgstør og omegn, og historierne er siden udgivet samlet i erindringsbogen “Trappestenen”.
