Safirblå

“Jeg er en budding. Du har forvandlet mig til en budding.”

Og James havde været lige ved at besvime, da Leslie havde taget en tyve centimeter lang kniv op af skoletasken.

“Så er det godt,” hvæsede Cynthia. “Det var dengang. Det er for længst forbi.”
“Det var i forgårs,” sagde Leslie.
“Men i mellemtiden er jeg blevet mere moden og voksen.” Cynthia sukkede og så sig om i klassen.

“GWENNY! GWENNY, VÅGN op!”

Med besvær dukkede jeg op af min dybe drøm – i drømmen havde jeg været en ældgammel, krumbøjet kvinde, der havde siddet over for en blændende smuk Gideon og påstået, at mit navn var Gwendolyn Shepherd, og at jeg kom fra år 2080 – og kiggede så ind i min lillesøster Carolines velkendte ansigt med opstoppernæsen.

Den gnistrede kun åh, hmmm og mere

jeg er lille Bambi, åh nej, skyd mig ikke