Robust

Jeg bliver ofte spurgt af ledere, hvordan de bedst kan understøtte deres medarbejderes robusthed, fordi de gerne vil gøre det godt for medarbejderne. Det kedelige svar er, at der ikke er nogen quickfixes, desværre. Men tager man afsæt i vores viden om de fem overordnede robusthedsfaktorer, kunne anbefalingen til ledere lyde sådan her:
Bidrag til at skabe overblik over det, der har betydning for dine medarbejdere. Udtryk dine håb for fremtiden.
Bidrag til at skabe en kultur præget af positiv feedback – italesæt det, der er gået godt.
Styrk dine relationer til dine medarbejdere og dine lederkolleger. Skab rammer for sparring og erfaringsudveksling.
Identificér dine medarbejderes styrker, og bring dem i spil.
Vær venlig. Skab en kultur med indlagte pauser. Pas på dig selv – værn om din egen energi, så har du overskud til at passe på andre.
En positiv kultur på arbejdspladsen har dog ikke kun noget at gøre med lederen eller en bestemt ledelsesstil. Ifølge den amerikanske forsker Jane Dutton er positive organisationer kendetegnet ved, at kulturen her er præget af omsorg, interesse og ansvarsfølelse for hinanden, at man støtter hinanden og udviser venlighed og medfølelse, at der er masser af tilgivelse og fravær af bebrejdelse, at man lader sig inspirere og lærer af hinanden, at der er vægt på oplevet mening, og at man behandler hinanden med respekt, taknemmelighed, tillid og integritet

At kunne håndtere kompleksiteten i vores arbejdsliv med konstante forandringer og enorme strømme af informationer er blevet en kompetence, vi er nødt til at besidde. Det betyder, at vi får brug for at kunne sætte en psykologisk grænse – simpelthen kunne sige fra.

For når mental robusthed ifølge definitionen af begrebet er en psykologisk færdighed, der hjælper os til at håndtere stress, udfordringer og svære hændelser, kan vi ikke direkte træne eller udvikle en robust organisation. Vi kan derimod udvikle robuste medarbejdere og ledere, der i samarbejde beskytter den enkelte mod risikobetingede, stressfyldte belastninger i arbejdslivet, så alle trives og blomstrer. Det kan i min optik betegnes som en robust organisation.

Vi kan lære at mestre modgang
Det, som i virkeligheden er allermest interessant, når vi taler om mental robusthed, er, at vi kan lære at mestre modgang på konstruktive måder, således at vi ikke går i stykker. For det er uundgåeligt, at vi i løbet af vores liv oplever modgang, svære hændelser eller store udfordringer, privat eller på jobbet, som vil kalde på vores mentale robusthed.

definitionen af mental robusthed: at den er en psykologisk færdighed, der hjælper os til at håndtere stress, udfordringer og svære hændelser. Og at man dybest set kun kan tale om mental robusthed, hvis: a) personen har oplevet en svær hændelse eller langvarig modgang, og b) han eller hun er kommet sig efter hændelsen, altså er „bouncet“ tilbage.

Øvelse 12. „Dig når du er bedst“
Øvelsen (på engelsk: Your best possible self) har vist sig i en række undersøgelser at være ret så potent for at øge din trivsel. Den øger blandt andet tilstedeværelsen af positive følelser som optimisme, håb og positive forventninger til fremtiden, og den styrker dine mestringsstrategier i din her og nu-situation (se for eksempel Sheldon & Lyubomirsky 2006, Peters et al. 2010, Meevissen 2011, King 2001 samt Austenfeld et al. 2006). Du skal:
Forestille dig, hvordan dit liv ser ud om et års tid … Prøv at være specifik, og visualisér et helt bestemt sted og tidspunkt.
Forestille dig, at alting går godt for dig – derhjemme, på dit arbejde og med dine nærmeste venner og familie. Du er meget engageret i det, du laver, og i de mennesker, du er i kontakt med. Forestil dig, at du har opnået alt det, du håber på. Forestil dig, hvad du tænker, hvad du føler, og hvad du gør. NB! Det er ikke en øvelse i at producere urealistiske fantasier om fremtiden, men derimod en øvelse i at beskrive det bedste, du kan forestille dig at have opnået.
Skrive det ned så detaljeret som muligt.
Huske at nedskrive de styrker, du udtrykker.

Muligheder for at tage selvstændige initiativer og for at styre sig – under ansvar for omgivelserne
Konkrete, energigivende mål
Håndterbare, ikke-bureaukratiske regler
Mulighed for at tilpasse udfordringerne til færdighederne
Tydelig, ikke-ydmygende information om, hvor godt man klarer sig
Mulighed for at fjerne distraherende faktorer, så det er muligt at koncentrere sig.

Csikszentmihalyi anfører, at du kan bruge dine signaturstyrker til at komme i flow. Det giver som nævnt energi og glæde at bruge dem – måske netop fordi signaturstyrkerne leder dig i flowtilstanden. Flowmodellen blev oprindeligt beskrevet som en teoretisk model, men nogle tyske forskere har for nylig føjet empiriske undersøgelser til, der kan vise, hvad der sker i hjernen, når du er i flow. De studerede aktiviteten i unge mænds hjerner ved hjælp af MR-scanninger (funktionel magnetisk resonans scanningsbillede), mens de spillede computerspil – en situation, som kan føre til flowoplevelser, når man kender spillets regler og ved præcis, hvordan man kommer til næste bane i spillet. Forskerne kunne således påvise, at flowtilstanden var karakteriseret ved at aktivere specifikke neurale netværk i hjernen, som forbindes med vores belønningscenter

hvor godt børnene klarede sig senere i livet, afhang hverken af deres intelligens ellers deres karakterer i skolen, men i langt højere grad af børnenes vedholdenhed i at øve sig eller træne en bestemt færdighed – og deres passion eller gejst (Duckworth 2017). Du kan høre hende fortælle om disse banebrydende fund i en „TED Talk“, som knap ti mio. mennesker allerede har set.

Og ærlighed kan gøre ondt
Ser vi på definitionen på ærlighed, lyder den således:
„Ærlighed handler om at sige sandheden, at fremstå på en ægte og oprigtig måde. Det handler om ikke at gøre noget på skrømt og om at tage ansvar for ens følelser og handlinger. Det indebærer nogle gange modet til at vise vilje til at nå sine mål trods modstand, der kommer enten udefra eller indefra. Ærlighed hænger tæt sammen med en personlig autenticitet, at man ikke lyver for sig selv og præsenterer sin reelle indre tilstand for andre, sine hensigter og løfter. Ærlighed værdsættes universelt, men især i tætte forhold. Kompleksiteten ved denne karakterstyrke ses ofte, når vi overvejer de forskellige roller, vi spiller i samfundet, og hvor vanskeligt det er at fastholde ens værdier.“