Zoltars Krypt

fordelte rovet mellem sig.
”Ikke dårligt for en times arbejde,” konkluderede Wanda.
Det var stadig tidligt på eftermiddagen, så Mike foreslog, at de gik ned til stranden, hvor det af og til var muligt at finde bander af pirater. De var altid værd at stjæle fra. Den var Wanda med på. De gik langsomt gennem den tykke jungle, indtil de fandt grusvejen, der snoede sig gennem det grønne landskab som et langt, bugtende ar. De var ikke i sikkerhed på vejen, men trods alt mere sikre her end inde i det tykke buskads. De havde dog ikke gået mere end et par minutter, før Wanda fik drejet samtalen over på deres yndlingsemne: Hvilke magiske egenskaber deres drømmevåben skulle have. Mikes hedeste fantasi var stadig et sværd, der gav ejeren muligheden for at slette den anden persons konto. Puf, nå, det var godt nok ærgerligt, Executer. Så må du hellere starte forfra som level et uden alt dit latterlige udstyr.
Wanda stoppede pludselig. ”Øv! Jeg kan alligevel ikke nå at komme med ned til piraterne. Det må blive en anden gang. Tak for turen. Vi ses.” Wanda loggede ud og forsvandt vinkende fra grusvejen.
Mike spurgte ikke, hvad hun skulle, men han var ret sikker på, at det var noget, der var virkelig sejt. Nu var han så her – alene. Junglens lyde forekom pludselig ekstra høje. Var det en panter, der brølede? Var det ikke lidt tæt på?
Mike overvejede et øjeblik at zoome til Durgot. Nu, hvor Wanda ikke længere var her, var Everwood Jungle et meget farligt sted for en lille dværg som ham. Han vidste dog, at hvis han bare fortsatte ligeud, ville han på et tidspunkt komme til piratbyen Nisato. Her kunne man være heldig, at der var nogle lækre ting til salg, som man ikke kunne finde andre steder. Han havde trods alt tasken fuld af en masse lækre ting, der kunne omsættes til guld.
Mikenator var dog ikke kommet ret langt,