Ina Kjøgx Pedersen

Drengen, der blev væk

  • Lea V Dhar citeretfor 5 år siden
    Men er det sandt, at personen, mennesket, forankringen forsvinder?
    Det må komme an på en prøve. For der findes ikke en universel behandling, og der findes ikke en universel forebyggelse. Derfor handler det om at koncentrere sig om livet nu og her og stille sig selv det arbejdsspørgsmål, som min mor gjorde til sit:
    Hvordan kan vi få det bedste ud af det?
  • Lea V Dhar citeretfor 5 år siden
    Ja, det er hårdt at få en demenssygdom og i den enkeltes fortælling vil der ofte være erfaringer med både angst og mørke. Men at demensen per definition får ens liv til at fordampe og ens jeg til at forsvinde ned i et sort hul, og at den generelt smadrer familier og knuser hjerter, er en politiseret og vulgær overdrivelse, som skaber vanskeligheder frem for at søge at løse dem.
  • Lea V Dhar citeretfor 5 år siden
    Intet er givetvis nemmere end at reducere demensadfærd til en funktion af hjernens forfald. Det gør billedet enklere, men også mere indskrænket. Man taber liv og historier og muligheder.
  • Lea V Dhar citeretfor 5 år siden
    Demens er et nyt land – hver gang. Min bedstefars udtryk var ét, min mormors et andet, min mosters et tredje. I hvert enkelt tilfælde er der tale om en blanding af personlighed, livshistorie, omgivelsernes håndtering og de forandringer i hjernen, der er opstået hos den pågældende.
  • Kirsten Søndergaardhar citeretfor 6 år siden
    FØRSTE DEL
    Spøgelser

    Begyndelsen

    Drengen

    På telefonsvareren lyder min mors stemme mere og mere desperat.
    Det er den 18. december 2013, og hun, der ellers sjældent ringer, har ringet fem gange på en time.
    »Det er mor,« begynder hun. »Du må hjælpe mig!«
    Hun har haft besøg af en lille dreng, der legede så godt med hendes nye hund, Sif, som vi gav hende i fødselsdagsgave i søndags. Men nu er han væk. Hun har ledt overalt ude og inde, og efterhånden er det mørk aften. Hvordan skal han finde hjem? Hvad skal hun gøre?
    »Skal jeg ringe til politiet,« spørger hun i
  • Maibrit Dorthea Agerskov Michelsenhar citeretfor 6 år siden
    Forestil dig at blive efterladt på en fjern banegård i Rusland, hvor nogen trækker bukserne ned på dig og taler et sprog, du ikke forstår. Og så snart du oplever dig udstillet, pakker du dine tasker og stilethæle sammen og vil hjem til din far og lave suppe.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)