Ina Kjøgx Pedersen

Drengen, der blev væk

Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden? Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen — også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: en nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun — og mange andre med hende — ikke kan undgå at forholde sig til.
525 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2018
Udgivelsesår
2018
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Katrina Nielsenhar delt en vurderingfor 6 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    💧Tåreperser

    Så fin!

  • Carsten Backshar delt en vurderingfor 6 år siden
    👍Værd at læse

    En bog man bliver klogere af at læse.

  • Betina Sidsel Marie Nedergaardhar delt en vurderingfor 6 år siden
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig

    En virkelig fin bog, der sideløbende med historien, tager os med på studieture og ind i forskning om demens. Absolut værd at læse.

Citater

  • Lea V Dhar citeretfor 5 år siden
    Men er det sandt, at personen, mennesket, forankringen forsvinder?
    Det må komme an på en prøve. For der findes ikke en universel behandling, og der findes ikke en universel forebyggelse. Derfor handler det om at koncentrere sig om livet nu og her og stille sig selv det arbejdsspørgsmål, som min mor gjorde til sit:
    Hvordan kan vi få det bedste ud af det?
  • Lea V Dhar citeretfor 5 år siden
    Ja, det er hårdt at få en demenssygdom og i den enkeltes fortælling vil der ofte være erfaringer med både angst og mørke. Men at demensen per definition får ens liv til at fordampe og ens jeg til at forsvinde ned i et sort hul, og at den generelt smadrer familier og knuser hjerter, er en politiseret og vulgær overdrivelse, som skaber vanskeligheder frem for at søge at løse dem.
  • Lea V Dhar citeretfor 5 år siden
    Intet er givetvis nemmere end at reducere demensadfærd til en funktion af hjernens forfald. Det gør billedet enklere, men også mere indskrænket. Man taber liv og historier og muligheder.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)