Et diplomatisk liv

Kissinger er gennem lange tider både i sin akademiske og politiske karriere blevet karakteriseret som tilhørende den realistiske skole inden for diplomatiet. I sine senere år og ikke mindst i bogen World Order er han dog svinget over – eller siger, at han er blevet misforstået – idet han mener, at realismen må hvile på et idealistisk fundament repræsenteret ved de vestlige normer. Jeg besøger ham stadig en gang imellem, når jeg er i New York til møder. Og jeg kan ikke sige mig fri for at være påvirket af ham.

Haass sagde, at Ivanov havde talt om Ruslands egne interesser, dvs. russisk NATO-medlemskab. Putin var også kommet med en reference hertil under den nævnte telefonsamtale, hvilket efter Haass’ opfattelse var bemærkelsesværdigt. I dag må man nok sige, at det var ærgerligt, at USA ikke forfulgte dette spor. Men man havde meget andet at se til, først Afghanistan og dernæst Irak. Og som vi senere skal se, mistede Putin i 2000’erne interessen.

Jeg tog videre til Nordvestirland, hvor jeg i grænsebyen Derry mellem Nordirland og den irske republiks grevskab Donegal mødte den senere nobelpristager John Hume, som jeg kom godt ud af det med. Jeg valgte derfor at blive der en dag længere end planlagt, og vi havde mange gode samtaler og mødtes senere flere gange både hos ham og hos mig i Dublin. Der var dog ikke sikrere i Derry, end at vi, da vi skulle spise på en kro i byen, blev placeret længst væk fra vinduerne, mens vores ægtefæller fik lov at sidde der. Den hændelse kan Birgitte undertiden stadig finde på at minde mig om, når talen falder på ligestilling. Hun kan også huske den plakat med en personlig annonce, der vist nok den dag i dag hænger i min yndlingspub, Johnnie Fox’s. Her stod: “Ønskes. God kvinde, som kan gøre rent og tilberede fisk, sy og grave orme, og som ejer båd med motor. Venligst send billede af båd og motor.”

kun militær magt i selvforsvar. Dette blev ændret den

Det har ikke været min mening, at jeg skulle bruge en stor del af min tid på krisehåndtering, og for mig har det eneste mål været, at systemet igen skulle bringes i balance.

Men man kan begynde at opbygge eller styrke de eksisterende strukturer, inden for hvilke regioners forskellige historie og kultur kan trives. Dog må der være noget kit, der binder det hele sammen, nogle fælles strukturer og principper. Ellers vil vi gå fra krise til krise

Vi står over for to store eksistentielle trusler i dag: atomvåben og klimaforandringerne