Bøger
Karl Ove Knausgård

Om efteråret

I 2011 bekendtgjorde Karl Ove Knausgård, at han med sjette og sidste bind af sit værk “Min kamp” satte punktum for sin forfatterkarriere. Det kom ikke til at holde stik. ‘Om efteråret’ er første bind af fire essaysamlinger, der udkommer i løbet af 2016.
Udgangspunktet for bogen er et brev, som forfatteren skriver til sit fjerde og ufødt barn for at fortælle hende, hvad der venter hende i den verden, hun snart skal fødes ind i.
Knausgårds omdrejningspunkt er, som i de seks “Min kamp”-bøger, personlige refleksioner, interesser og erfaringer. Han skriver om og beskriver alt mellem himmel og jord: Stjernerne, gummistøvler, lus, van Gogh, ambulancer og øjne for blot at nævne nogle få af de ting, der findes i vores verden.
Bogen er illustret med værker af den norske kunstner Vanessa Baird (f. 1963).
145 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2015

Vurderinger

    👍
    👎
    💧
    🐼
    💤
    💩
    💀
    🙈
    🔮
    💡
    🎯
    💞
    🌴
    🚀
    😄

    Hvad synes du om bogen?

    Log ind eller tilmeld dig

Citater

    metteovehar citeretfor 3 måneder siden
    Men sagen er jo den at kampen er den samme, og at udfaldet bliver det samme, det er bare magtmidlerne der har forandret sig. For den svage kan ikke tilgive den stærke, det er meningsløst. Kun den stærke kan tilgive. At tilgive nogen er at fornedre dem, det er at få dem til at tabe ansigt. Hvis man tilgiver nogen, og de ikke taber ansigt derved, er man stadig et offer og den svage. Men tilgivelsens hemmelighed er at den opretter et sted, dybt inde i den enkelte, hvor ingen anden har magt, og hvis man først når derind, hvor andre mennesker betyder noget, finder man styrken som ingen kan tage fra en, og den styrke er det som gør det muligt at tvinge den anden i knæ gennem tilgivelsen.
    metteovehar citeretfor 3 måneder siden
    Dæmringen er altid begyndelsen på noget, ligesom dens modsætning skumringen altid er slutningen på noget, og når vi ved at mørket i stort set alle kulturer repræsenterer døden og det onde, mens lyset repræsenterer livet og det gode, bliver disse to overgangszoner mellem nat og dag gestaltninger af det store eksistentielle drama vi er fanget i, noget jeg sjældent tænker på når jeg står ude i haven og stirrer på det gryende lys i øst, men som alligevel klinger med, eftersom det føles så dejligt at se på. For mørket er reglen og lysets dets undtagelse ligesom døden er reglen og livet dens undtagelse. Lyset og livet er anomalier, dæmringen deres stadige bekræftelse.
    metteovehar citeretfor 3 måneder siden
    Men smerten er ikke kun uoversættelig fra menneske til menneske, men også i det enkelte menneske, for så snart smerten er ophørt, opstår den samme afstand i os: Vi husker at det gjorde ondt, og vi kan sige til os selv at smerten var som et mørke vi var sænket ned i, og sådan kan vi favne den med tanken, men tankerne eksisterer i en verden for sig hvor alt er let og immaterielt, for i det øjeblik smerten kommer tilbage, og det gør ondt igen, trækkes tankerne til side som et forhæng, og vi er endnu en gang i det egentlige: Åh nej, det var sådan det var.

På boghylderne

    Bookmate
    Efterårsstemning
    • 10
    • 169
    Kim Steffensen
    Kim
    • 120
    Tina Quast
    Kim bøger
    • 117
    ahvhenriksen
    Bøger jeg vil læse
    • 50
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)