Poul Martin Møller er mest kendt for sine romantiske digte og sin rolle som Søren Kierkegaards lærer og fortrolige. Men i løbet af sit korte liv skrev Poul Martin Møller også en del filosofiske strøtanker, der, hvis de havde været grundigt og systematisk gennemskrevet og udgivet, nok ville have gjort ham verdenskendt for hans filosofi.
«Strøtanker» indeholder essays, korte tekster og – ja, strøtanker om forskellige emner som selvbedrag, begrebet ironi, det at fortælle børn eventyr samt portrætter af Sokrates og dennes tragiske og komiske modsætning, Licentiaten.
Poul Martin Møller (1794–1838) var en dansk forfatter og filosof. Fra 1816–1819 bestod hans foretrukne skriftlige arbejde i pastiche, satire og parodi. I forbindelse med en længere rejse i Østen (1819–1821) begyndte Møller at skrive digte, og her lagde han fundamentet for nogle større digteriske såvel som filosofiske værker, samt en rejsebeskrivelse. I 1826 blev han lektor ved filosofi ved universitetet i Kristania og i 1831 blev han professor i København.
